Af Rasmus Malling Skov Jeppesen
D.3-6. juni stod Entré Scenen i Århus på den anden ende. Under navnet East Gate Europe inviterede DNA-netværket til festival, og programmet bød på seks vidt forskellige forestillinger, dansevenlig balkanmusik og et fagligt seminar ved Laboratoriet. Med taglinen “Don’t be a stranger” var der lagt op til åbne samtaler, interaktion og nye bekendtskaber. Peripeti har spurgt Entré Scenen, hvad der kom ud af det.
Festivalen fungerede som en østeuropæisk showcase, hvor programmet var udvalgt ud fra anbefalinger fra de fem partnerinstitutioner, der på en gang bar lokale udtryk og globale budskaber med sig. Dette kom blandt andet til
udtryk i åbningsforestillingen Dead Souls af slovakiske SkRAT. Et kig på voyeurismens lumre og ensomme væsen, der kombinerede et stramt komponeret lydspor med en flimrende filmisk klipning.
Udover Polsk videoperformance, koproduktionen Casablanca Therapy, slapstick-dans i en Tjekkisk slagtebutik, konferenceperformance og stilsikker dans i et poetisk spor af sand, bød festivalen også på seminaret “Scenekunst i øst og vest”. Med udgangspunkt i Laboratoriets projekt “Rehearsal Matters” blev der kigget nærmere på prøve- og produktionsprocesser, og seminaret indbefattede bl.a. et live-interview med den slovenske instruktør Bojan Jablanovec (Via Negativa, Sl). Det blev til en publikumsinvolverende snak, der gav indblik i metoder, personlige æstetiske hierarkier og forskellige samarbejdsformer.
Koproduktionen Casablanca Therapy var for mange festivalens højdepunkt. Performerne var udvalgt, efter at hver af partnerne havde sendt to deltagere af sted til en workshop/audition hos den af projektet udnævnte instruktør, Bojan Jablanovec. Gennem en meget personlig og direkte form rørte og berørte forestillingen tilskuerne. Det var en ærlig og sårbar tematisering af kærlighed kontrapunkteret gennem konsekvente og udfordrende afsøgninger – som når den eneste mandlige performer slikker en hel dåse flødeskum af ansigtet på en af de kvindelige performere, mens hun danser rundt kun iført trusser; eller når tilskuerne til sidst får muligheden for at afprøve virkningen af de fire halvnøgne kvinders yndlingskærtegn. Instruktøren såvel som performerne var begejstrede for udvekslingen, og det var tilskuerne tydeligvis også. På mange måder blev denne forestilling et succesfuldt billede på det, som DNA-projektet sigtede imod: udvikling, udveksling, transnational mobilitet og international netværksarbejde.
DNA (traditionelt en forkortelse for Deoxyribonucleic acid) står i dette tilfælde for “Development of New Art”. Det er et EU-støttet netværksprojekt mellem kulturinstitutioner fra seks europæiske Storbyer; New Web (Prag), Katedra Kultury (Warszawa), A4 (Bratislava), Glej Theatre (Ljubljana), L1 (Budapest) og Entré Scenen (Århus). I DNA-netværket har projektets overordnede fokus været på ny scenekunst, international mobilitet og kunstnerisk sparring. Dette fokus er sikret gennem forskellige former for arrangementer, herunder en workshopfestival i Warszawa tilgængelig for kunstnere fra alle partnerlandene, residencies, samt festivaler/showcases, hvor de seks partnerlande har været repræsenteret.
Projekter af denne karakter opstår gennem et massivt fokus på de faglige og personlige netværk; et netværksarbejde som er en afgørende del af Entré Scenens satsning på international udveksling og udvikling. Dette giver mulighed for at introducere et lokalt publikum til en række af kunstnere og grupper, der, som det ser ud i dag, ville have mere end svært ved at komme til fadet/scenen på de danske teatre. Pt. er DNA-partnerne i gang med at sikre grundlaget for at opbygge nye og udbygge gamle netværksprojekter. Det er derfor bestemt ikke sidste gang, vi byder indenfor til international, endsige østeuropæisk scenekunst. Vi siger fortsat: “Don’t be a stranger” til os selv, til kunstnerne og ikke mindst til tilskuerne.
Rasmus Malling Skov Jeppesen er dramaturg og assisterende festivalkoordinator på Entré Scenen
Kilder: www.dna-project.eu, www.entrescenen.dk