KOSMOS+
En Big Bang forestilling om universets vidundere.
Opført på scenen i Den Grå Hal, København, februar 2015:
Af Erik Exe Christoffersen
MATEMATIKER : Det interessante ved uendelighed er, at man kan lægge to uendeligheder sammen, og så har man stadig den samme uendelighed. Det er det, der gør at uendelighed overgår enhver forstand: at man kan lægge uendelig plus uendelig sammen og få uendelig.
Sidst jeg så Hotel Pro Forma handlede det om en mand, der blev blind, og en væsentlig del af forestillingen foregik i mørke, hvor man hørte forestillingen i høretelefoner. Det var en auditiv forestilling. Denne forestilling er primært visuel, selvom lyd også spiller en vigtig rolle. Det er karakteristisk for Hotel Pro Forma, at man sådan henvender sig til tilskuerens forskellige sanser og gennem forskellige medier.
FYSIKER: To tvillinger står på jorden. De er ti år gamle. Den ene tvilling tager af sted i et rumskib og rejser med næsten lysets hastighed. Den anden bliver hjemme i de næste 50 år. Så kommer den første tvilling hjem og stiger ud af sit rumskib. Hun siger, at hun kun har rejst i fem år. Nu er hun femten år gammel. Dette er, hvad Einsteins relativitetsteori forklarer. Men afstanden i alder mellem tvillingerne afhænger af den fart, rumskibet rejser med.
Kosmos+ er et brag af visuelle projektioner i rummet: billeder på flader, video projiceret på en transparent skærm så man både ser billedfladen og rummet bagved. Rummet i den Grå Hal letter og får næsten spirituelle dimensioner. Da forestillingens blændværker er slut, og dørene åbnes brager den lavstående februar sol én i øjnene, så man dårlig ved, hvad der er virkelighed eller teater.
Kosmos+ er kreeret for både børn og voksne som et bestillingsværk til Litauens Nationale Drama Teater i 2014. Forestillingen er iscenesat af Kirsten Dehlholm, som nu i 30 år har været drivkraften bag den kunstneriske maskine, som Hotel Pro Forma er. Det er utroligt, hvordan hun får engageret et helt hold af forskere og specialister i forhold til lyd, video, kostume, scene og ikke mindst lysdesign. En række kunstnere samles og skaber et unikt samarbejde ved, på hver deres felt, at investere deres kunstneriske know how. Og Dehlholm formår at holde maskinen kørende, selvom det er et mere eller mindre nyt hold hver gang. Se navnelisten bag holdet for neden, hvor det også fremgår, at forfattere som Morten Søndergaard og Tomas Lagermand Lundme, lysdesigneren Jesper Kongshaug, kostumedesign Henrik Vibskov, skuespillerne Ellen Hillingsø, Niels Anders Thorn og Lisbeth Sonne er gengangere, som har være med i flere Hotel Pro Forma-forestillinger.
OPERATØR 1:Solen har levet sit halve liv og holder nok 5 milliarder år endnu.
OPERATØR 2: Så der er stadig god tid at leve livet i.
Rollerne på scenen
Vi følger drengen Tom7, som er opfinder og udforsker af universet.
TOM7: Jeg er 13.8 år gammel. Gang det med en milliard og du har universets alder.
Han er på scenen med astronomen, der fra toppen af en høj stige fremsiger oplysninger om tyngdekraften, to fysikere som udfører en slags gestus dans, matematikeren som tæller skridt og konkluderer at 0 er et særligt tal som lagt sammen med og ganget med sig selv stadig gir 0. Et ældre filosofpar funderer over ord som ingenting og alting, to operatører plejer grønne planter. Og månepigen, som i begyndelsen af forestillingen kommer med en stor måneballon og på et tidspunkt sidder og griner på scenen.
MÅNEPIGEN: Det skete igen. Du kom for at besøge mig, og universet delte sig i to. Ét hvor du kom for at besøge mig, og ét hvor du ikke kom for at besøge mig. Bagefter sad vi lidt i mit køkken, mens vi talte om det forunderlige i, at universet fordobler sig, og vi drak en kop te i det univers, hvor du var kommet for at besøge mig. Hihihi
Og robotten spiller luft guitar. Disse forskellige personer er først og fremmest stemmer i et teatralt kor. De voksne fremstilles af professionelle skuespillere og dansere. Tom og Månepigen fremstilles af børn, og det skaber en form for autenticitetseffekt, som kontrast til det teatrale. Der er ingen kausalitet, linearitet, dramatisk følelsesfuldhed eller progression i forestillingen, men udelukkende en affekt som ligger i sansningen af det grænseløse.
Det hele begynder med The Big Bang efterfulgt af kvantefluktuationer – og forestillingen slutter med tusinder af sæbebobler. Vores dagligliv blander sig med ubegribelige facts om universet, som vi både er en del af og som forekommer udenfor os, som noget vi kan betragte – især når vi om aftenen ser på stjernerne og de kosmiske fænomener i solsystemet: galakser, månen, sole, tyngdekraften, mørk energi, døde stjerner som bliver til røde kæmper eller hvide dværge.
Forestillingen er fyldt med betegnelser og forklaringer og ord, som taler sammen med rytmisk electro musik, billeder og lyde, flader og rum.
FILOSOF 2: Der findes ikke op og ned, op og ned er alle vegne. Det er kun på grund af tyngdekraften på jorden, at nogen begyndte at bruge ord som op og ned.
FILOSOF 1 : Ergo giver disse betegnelser ingen konstruktiv mening ude i det frit svævende rum.
MATEMATIKER: Vi matematikere definerer bare, hvad der er op og ned. Op er en normalvektor der peger udad, og ned er en normalvektor i den modsatte retning.
TOM7 : Ude i rummet kan man ikke græde. Hvis mit øje løber i vand vil de enkelte tårer bare lægge sig oven på øjet. Det bliver aldrig til tårer, der triller, fordi der ikke er nogen tyngdekraft, der hiver i dem.
Det grænseløse
Forestillingen griber tilbage til Dust (Waw!) Støv fra 1995 opført i Planetariets store sal om skabelsen, drømme, illusioner og døden. Kosmos+ er på samme måde et absolut ustabilt univers i konstant bevægelse. Det er en forestilling, som måske mest dækkende kan kaldes Sublim (af latin: sublimis; noget ophøjet og en storhed, som er hævet over enhver form for beregning, måling eller efterligning). Big Bang, sorte huller, mørk energi, kvantefysik, supernova, rumtid.
ASTRONOM: Solsystemet er ligesom et kæmpemæssigt ur, alle planeterne roterer rundt om solen med en så præcis hastighed, at man kan forudse, hvor de vil befinde sig de næste mange millioner år frem i tiden. - Nej det er ikke sandt, for universet er kaotisk, og derfor er urværket også ustabilt.
Kosmos+ handler ikke bare om det grænseløse, men er også som værk grænseløst og tilskuerens perception bliver ligeledes grænseløs. Det mærkelige er, at vores tilværelse forekommer så rimelig stabil. Det gælder de rum, vi befinder os i, og den tid som går, den ene dag efter den anden. Selvfølgelig indtræder der ind imellem tilfældigheder og begivenheder som i et øjeblik ryster os, men dagligdagen indfinder sig igen, og livet går videre. Når man kan sige, det er mærkeligt, handler det om, at universet set i et lidt større perspektiv er rasende ustabilt og under en helt igennem storladen forandring. Universet udvider sig og har gjort det siden tidernes morgen eller The Big Bang. Det, vi forstår ved grænser, er på både det lille og store plan, en umulighed. Universet er grænseløst, og det samme gælder også det mindste atom, der som bekendt både er partikel og lys, alt efter hvordan vi ser på det. Forholdet mellem ingenting og alting er en umulig skelnen, ligesom tiden både er og ikke er. Forholdet mellem op og ned og frem og tilbage er simple konventionelle koder. Hvordan fremstilles denne ufremstillelighed. Det er både smukt og skræmmende.
TOM7 Når noget kan opstå ud af ingenting, så kan alting lade sig gøre.
TOM7 Jeg gentager lige: Atomerne i min højre hånd stammer fra én stjerne, og atomerne i min venstre hånd kommer fra en anden stjerne.
FILOSOF 1 + 2 Vi er alle lavet af stjernestøv.
Den sublime fremstilling
Det sublime er en væsentlig dimension i moderne kunst i spændingsforholdet mellem det æstetiske og det spirituelle. I 1980’erne blev det sublime et nøglebegreb for kunstens “fremstillingen af det ufremstillelige”, som den franske filosof Jean-François Lyotard formulerede det. Hotel Pro Forma har altid været interesseret i den slags sublime fænomener, som unddrager sig fremstilling: Hvordan ser vi en verden uden tyngdekraft? Hvordan hører og ser den blinde? Hvordan sanser vi mellem flade og rum? Hvordan fremstilles identitet som billede og form? Hvordan fremstilles byens hemmelige liv? Hvordan lyder dannelse? Forsøgene på at nærme sig og konkretisere den slags spørgsmål gør Hotel Pro Forma til et sted for kunstnerisk forskning, og her er vi altså i gang med en fremstilling af universet som grænseløst tid og rum.
ALLE
Universet var uendelig stort allerede fra det øjeblik, det blev dannet, men det var presset tæt, tæt sammen. Universet var ufattelig varmt og tæt. Universet begyndte at udvide sig. Ingen ved hvorfor.
Og det gør det stadig den dag i dag.
Der citeres fra Hotel Pro Forma manuskript til Kosmos 2015
Instruktion Kirsten Dehlholm
Koncept Kirsten Dehlholm, Anne Mette Fisker Langkjer, Jesper Grimstrup, Magnus Pind Bjerre
Musik Ernestas Kausylas/Brokenchord, Misa Skalskis/96wrld
Manuskript Kirsten Dehlholm, Laura Mortensen, Morten Søndergaard, Anne Mette Fisker Langkjer, Mindaugas Nastaravicius, Tomas Lagermand Lundme
Videnskabelig research Jesper Grimstrup, Anne Mette Fisker Langkjer, Laura Mortensen, Kirsten Dehlholm
Videodesign Magnus Pind Bjerre, Birk Marcus Hansen
Scenografi Anne Mette Fisker Langkjer, Jesper Kongshaug, Kirsten Dehlholm
Lysdesign Jesper Kongshaug
Lyddesign Kristian Hverring
Kostumedesign Henrik Vibskov
Medvirkende
Tom7: Frederic Linde-Fleron/ Lau Emil Koeller
Månepige: Frida Striim Therkelsen/ Zoé Andrea Braum Polychronopoulos,
Ellen Hillingsø, Niels Anders Thorn, Preben Harris, Lisbeth Sonne, Casper Sloth, Bende Harris, Sofie Lebech, Stine Gyldenkerne.