Nyt koncept byder på aktivistisk kunst og kunstnerisk aktivisme
Af Sóley Freyja Eiríksdóttir
Fra den 6.-28. november vil TOASTERS nye festivalkoncept Acting In & Out – Performance and Activism byde på et interdisciplinært program af – som titlen indikerer – performance og aktivisme. Der vil i novembers fire uger være fire forskellige performances efterfulgt af det, de kalder en ’kollektiv manifestation’. Fire danske kunstnere og kunstner-grupper er inviteret til at iscenesætte samtidsfortællinger i aftenernes performances. De kollektive manifestationer er tilrettelagt i samarbejde med Storm Møller Madsen og består af inviterede gæster, som stiller skarpt på temaet for aftenens performance og forholder sig til dette med deres egen praksis, som publikum tager del i.
Jeg vil overvære både performances og kollektive manifestationer og her på Peripeti skrive om, hvordan de virker, og hvad de gør ved mig. Herunder vil du løbende kunne læse korte skriv om hver performance og tilhørende kollektive manifestation. De nyeste performances ligger øverst. En samlet anmeldelse af festivalen, og konceptet i sin helhed, kan du finde på Peripeti.dk efter festivalens afslutning.
Lesions af Jules Fischer + Luka Holmegaard & Cosmos Acupuncture
Set onsdag den 27. november 2024
Jules Fishers performance Lesions foregår i Husets Teaters røde sal, et rum som danner scenografiske rammer, der matcher resten af performancens udtryk. Publikum spreder sig i kanterne af rummet og bliver stort set urokkelige på deres pladser, selvom der er blevet opfordret til, at bevæge sig rundt som i et installationsrum. I midten af rummet står en stor lysprojekter på en skinne, som panorerer rundt i rummet og udsender en rund lyskegle, som styrer vores fokus.
En kvindelig fremtonende skikkelse, Ingeborg Meier Andersen, indtager lyskeglen med et overdrevet dramatisk kropssprog og en vanvittig ansigtsmimik. Hun er iført et kostume som sammensmelter feminine og maskuline, classy og moderne træk: Laksko, hvide Adidas-strømper, habitbukser, netstrømpebukser der stikker op af buksekanten, en skinnende sølvskjorte, habitjakke, slips og monokel. Kostumet bidrager til en leg med udtryk, hvor specifikke kønnede og tidslige udtryk kan frembringes, alt efter hvordan der gestikuleres med krop og ansigt.
Et soundtrack med dramatisk, langtrukken, filmisk spændingsmusik og højtlæst tekst fylder rummet. Andersen lipsyncer ordene, som var det hende der sagde dem, med en iscenesat overdrevenhed som først virker komisk, men som man tilvænnes. Teksten består af citater fra film, serier og andre tekster, og temaerne rejser fra kærlighed til prævention, kosmetiske operationer, hekseuddrivelser, kvinders kroppe og naturens ressourcer.
Den forvrængede krop, der slår knuder på sig selv for at følge med i tekstens handling, er til tider fysisk ubehagelig at overvære. Andersens vilde poseringer og hendes bevægelser afslører en dansetrænet krop – vi er vidner til en koreografi, som hun kan gentage om og om igen. Efter performancens første 25-minutters loop, er det præcis dette der sker. Lys, lyd og krop går tilbage til startposition, og giver os hele performancen én gang til.
Aftenens kollektive manifestation byder på akupunktur og en samtale mellem forfatter Luka Holmegaard og Cosmo Soltani fra Cosmos Acupuncture. Alle i publikum der ønsker at modtage akupunktur, skiftes til at sætte sig i stolen foran Soltani og modtage en nål i det højeste punkt på hovedet. Ønsker man ikke at blive stukket, kan man vælge mellem akupressur, et stykke tape med en lille mungbønne i placeret på øret eller slet ikke at modtage noget. Imens vi én for én træder frem og modtager det vi ønsker, sidder Holmegaard og læser højt fra sit forfatterskab.
Der skabes en form for fællesskab i akupunkturen, hvor den lille røde nål der stikker op af publikums hoveder, afslører hvem der går igennem den samme fysiske sensation. Det kan føles uhyggeligt at blive stukket med en nål i hovedet, og for mig skifter nålens tilstedeværelse mellem en ubehagelig opmærksomhed på netop det punkt til en afslappende tilstand, hvor jeg glemmer den er der. Denne vekselvirkning mellem behag og ubehag går igen som tema i aftenens samtale.
Holmegaard og Solanti udveksler erfaringer, spørgsmål og svar om deres praksisser, med udgangspunkt i vand. De reflekterer over det samfund vi lever i, hvordan man kan handle og tænke på en anden måde – noget som de begge har indlejret i deres praksisser og måder at være i verden på. De sidder på gulvet med opmærksomhed på hinanden men også på publikum og stemningen i rummet. De har skabt et tilladende, omsorgsfuldt rum, hvor publikums bidrag og spørgsmål er rummelige, forstående og omsorgsfulde, måske netop fordi det flydende og selvmodsigende kan sameksistere.
Performancen Lesions og aftenens kollektive manifestation forholder sig skeptisk til status quo og normer. Med hver deres metoder gør de op med faste forestillinger om bl.a. køn og krop. Ved at forholde sig flydende, som vand, til afgrænsninger, blandes betydninger og kategorier sammen. Det er et omsorgsfuldt opgør som insisterer på en anden måde at være i verden på.
Performance kreditering
Koncept, koreografi & tekst: Jules Fischer
Dramaturgisk konsulent: Freja Ravn Nissen
Performer: Ingeborg Meier Andersen
Stemme: Susanne Sachsse
Lydmasterering af stemme: Hannibal Andersen
Lyddesign: Aase Nielsen, H. Hartvig
Lysdesign: Sofia Staal
Styling: Camilla Lind
Co-produceret af: UKS (Oslo), TOASTER (København) & Art Hub (København)
Støttet af: Statens Kunstfond og Kulturdirektoratet i Norge
Kollektiv manifestation kreditering
Forfatter og oplæser: Luka Holmegaard
Akupunktør: Cosmo Soltani
Sådan Sætter Du Dine Penge I Skattely af Sir Grand Lear og Thomas Hwan + Følsomt Broderi
Set den 20. november 2024
Aftenens performance er en filmvisning, hvor vi følger skuespiller Thomas Hwan og scenograf Lea Burrows i deres projekt Sådan sætter du dine penge i skattely, som fandt sted fra februar-juni 2024. Projektets formål er at demokratisere muligheden for at sætte sine penge i skattely – det skal ikke kun være for de store selskaber og de meget rige, alle skal have tilgang til at få mest muligt ud af sine skattekroner.
Filmen starter med at Burrows ringes op, med den glædelige nyhed, at deres projekt har modtaget fondsstøtte og dermed kan realiseres. Herefter følger vi de to kunstnere i deres skabelse af projektet gennem research, samtaler med hinanden og eksperter samt en række kunstneriske iscenesættelser, som tager form af ’kurser’, hvor publikum loves bl.a. at kunne lære at oprette et skuffeselskab eller at ansætte en stråmand.
På scenen foran det store lærred sidder to mænd, som spiser pizza, drikker vin og udfører små performative handlinger, såsom at danse eller afklæde sig sit tøj, imens filmen ruller. De viser sig at være aktører i filmen, som bliver udnyttet, for at Burrows og Hwan kan få mest muligt ud af deres projekt – eller mest muligt ud af deres skattekroner. Afslutningsvis fører de to mænd os ud af teatersalen og samler os på Halmtorvet foran Husets Teater. Som den ultimative selvopofrelse for projektet, sætter den ene af dem ild til sig selv.
Hvis performancens pointe er at gøre publikum forvirrede, lykkedes det. Jeg føler mig lige så forvirret, som når jeg har været i kontakt med SKAT for at få vejledning. Performancen understreger, med tydeligt iscenesat dramatik, absurde elementer og sort humor, et svært tilgængeligt og uretfærdigt system, nogle kan få lov til at udnytte, mens andre må slå sig til tåls med at følge reglerne – eller endnu værre, blive udnyttet.
Aftenens kollektive manifestation er Følsomt Broderi, som på trods af at lyde som en bevægelse eller et kollektiv, blot består af kunstneren Kris Jensen. Jensen er blevet stor på Instagram, ved at brodere sine følelser og holder nu workshops, hvor han deler denne praksis med andre. Til aftenens manifestation får vi alle udleveret et broderingskit og en kort guide til brodering, og mens Jensen læser højt fra Emma Holtens bog Underskud, broderer vi vores følelser på det lille stykke stof. Jeg oplever det som et rart og koncentreret rum, hvor jeg får lov at sidde og nørkle med mit eget indre gennem tråden, i selskab med andre, uden at føle at jeg skal være social eller interagere. Broderiet som aktivitet inviterer til en fordybelse, en slags meditativ tilstand, som er noget Jensen gerne vil udbrede og give til andre, fordi det har hjulpet ham gennem svære perioder i livet.
Aftenens performance og manifestation vil demokratisere og udbrede værktøjer og viden til publikum. Der er fokus på at give rum til lige mulighed: Lige mulighed for at udnytte skattesystemet – eller rettere vide at nogen udnytter skattesystemet – og lige mulighed for at føle og udtrykke sine følelser. Det er en slags hjælp til selvhjælp.
Sådan Sætter Du Dine Penge I Skattely
Iscenesættere: Thomas Hwan, Lea Burrows
Filminstruktør: Henrik Grimbäck
Kreativ producent: Karen Hal Gerup Hermansen
Producentbistand: Prfrm / Christine Seierstad
Medvirkende: Simon Kongsted, Cecilie Bogø Bach, Karin Bang Heinemeier, Charlotte Czochara, Knud Foldschack, Darren Pettie, Martin Ullits Dahl, Dennis Halydan, John Hansen, Lars Kock, Samira Nawa, Teater GLAD’s ensemble, Teater Batida’s ensemble, studerende fra Akademiet m.fl.
Konsulenter: David Bentow, Lars Kock, John Hansen, Samira Nawa, Mads Christiansen, Linda Nielsen, Knud Foldschack, Lea Mortensen m.fl.
Kuratorer: Miriam Frandsen (Toaster), Magnus Thorø Clausen (Den Frie Udstillingsbygning)
Kok til kurserne: Alexander Melchior
Grafisk designer: Tilde Burrows
Komponist: Jens Villy Kock, Henrik Grimbäck
Assistenter: Mikkel Galløe, Maria Theresa Leth Clante, Dennis Haladyn, Miriam Kræpping Mouritsen
Følsomt broderi
Kunstner: Kris Jensen
Our Other Body af Boaz Barkan + Kunst- og kulturarbejdere for et frit Palæstina
Set den 13. november 2024
Foto Jacob Tekiela
Boaz Barkan inviterer os i sin performance-lecture Our Other Body til en anatomisk dissekering gennem storytelling. De sceniske virkemidler er yderst minimalistiske; et stort bord med hvid dug på, to kontorlamper og simpelt scenelys. Der er intet lydbillede og kun en krop samt rød maling som rekvisitter. Cirkustartisten Joel Degerfeldt stiller sin afklædte krop til rådighed, liggende på bordet, mens Barkan gennem storytelling maler billeder, historier og fantasier om ’det andet organ’. Dette organ er ingen steder at finde i anatomi-bøgerne, men Barkan beskriver, hvordan han kan se og mærke det. Organet er Barkans måde at konceptualisere antisemitimens affektive påvirkning af den jødiske krop, som noget der er socialt og miljømæssigt betinget, noget som han har set udvikle sig i sin egen jødisk-Israelske familie. Det andet organ kan vokse og overtage kroppen – det kan styre handlinger, og i sidste ende overtage hjernen og gøre verden meget simpel: ”Jeg er offeret, jeg har ret til at handle som jeg gør.”
Our Other Body formår at behandle en højspændt aktuel politisk problemstilling med både seriøsitet og humor. Barkan leverer en dramatisk performance som åbner op for nye perspektiver og giver nuancer på de faktiske mennesker der står bag undertrykkelsen af den palæstinensiske befolkning og folkemordet i Gaza.
Kunst- og kulturarbejdere for et frit Palæstina er gæsterne til aftenens kollektive manifestation. De laver aktivistiske aktioner og happenings, hvor kunsten bruges som et alternativ til demonstrationer med taler og slagsange. De har bl.a. siddet i tavshed og spist vandmelon (et symbol på den palæstinensiske frihedskamp) foran Københavns kulturinstitutioner for at sætte fokus på institutionernes tavshed og manglende afstandstagning til Gaza-konflikten. Til aftenens kollektive manifestation på TOASTER er vi, i publikum, inviteret til at bygge en drage, hvor hver hvid sløjfe, vi binder på dragens hale, symboliserer et af de dræbte børn i Gaza. Imens vi binder sløjfer, er kunstner Suada Ada Demirovic på scenen i samtale med Storm Møller Madsen, og stemningen bliver hurtigt meget anspændt, da en publikummer vil have Demirovic til at tage stilling til konkrete forhold i krigen. Spørgsmålene og samtalen, der følger, understreger en pointe i Kunst- og kulturarbejdere for et frit Palæstinas arbejde: De bruger kunsten, deres kroppe og deres frihed, til at sætte fokus på et af samtidens problemer, men lover ikke at vide alt om emnet eller at have en stor løsningsplan. Det er hverken deres ekspertise eller rolle i samfundet.
Barkans performance og aftenens dragebygning gør begge brug af kunsten som sanselig åbning. Dragebygningen gør det nemt tilgængeligt at handle fremfor at blive fanget af handlingslammelsen med sin simple sløjfebindende opgave. Barkans performance åbner derimod med sanseligheden og patologiseringen op for en opblødning af den polarisering, der præger dette konfliktfyldte emne. I en tid hvor der ofte skabes et os og dem/de gode og de onde, er det modigt at være i det svære sammen og insistere på dialog, specielt med dem vi ikke enige med.
Foto: Kunst- og kulturarbejdere for et frit Palæstina
Our Other Body
Instruktør: Boaz Barkan
Performere: Boaz Barkan, Joel Degerfeldt
Kollektiv manifestation
Repræsentanter fra Kunst- og kulturarbejdere for et frit Palæstina: Honey Biba Beckerlee, Suada Ada Demirovic
Kunstnere: Banaan Al-Nasser, Asta Von Apfel, Minna Emke
Magisk ritual for jordens bevarelse af Jacob Remin + God Energi Klimakor
Set den 6. november 2024
Jacob Remin introducerer sig selv som billedkunstner, ingeniør, aktivist og magiker. Han har samlet publikum om sin performance Magisk ritual for jordens bevarelse, for at overbevise os om at begynde at handle på klimaets vegne.
Performansens overbevisningsstrategi bruger den videnskabelige praksis som ledemotiv, når Remins lange prædikener fra en talerstol, med logos som primær appelform, forklarer publikum om nødvendigheden ved at handle. Remin mener ikke, løsningen er at gå efter individet. Det er i stedet de store strukturer, vi skal have ram på – og vi skal starte med den danske griseproduktions infrastruktur. Samtidig opfordrer Remin til sabotage af SUV’er ved at putte de bittesmå udleverede mungbønner i ventilerne på disse monstrøse køretøjer.
Performancen bygger op til et magisk ritual, vi skal tage den i. Nøgterne og deterministiske sandheder er dominerende for, hvad vi skal, og hvordan vi skal bruge ritualet, som er stærkt instrumentaliseret og formaliseret. Remins magiske praksis er strippet for religion og spiritualitet. Tilbage står det praktiske aspekt, hvor ritualet og magien kan bruges som en oplevelse der gør indtryk, og som har til formål at få publikum til at handle på en ny måde gennem fysisk, sanselig og affektiv påvirkning.
Efter Remins performance samler Phie Ambo & Christina Boelskifte, fra Klimakoret God Energi, publikum til fællessang. De får os til at synge højt – og nogle gange falskt – med på glade, opløftende melodier med vrede tekster om fossilindustriens klimaødelæggende konsekvenser. Ligesom Remin ser klimakoret samling og fællesskab som en forandrende faktor, men i stedet for at samles om magi samles de om sange, man skal blive glad og opløftet af at synge.
Aftenens performance og kollektive manifestation stiller skarpt på forskellige aspekter af, hvordan vi kan tackle klimakrisen. Hvad enten man tror på magiens manifesterende kraft eller sangfællesskabets forandrende energi, er de begge enige om, at noget sker, når mennesker samles og gør noget sammen.
Magisk ritual for jordens bevarelse
Koncept, video & performer: Jacob Remin
Lyddesign: Simon Littauer
Lysdesign: Christian Vest Berntsen
Dramaturg: Tanja Diers
Magisk konsulent: Linelu Falk
God Energi Klimakor
Repræsentanter: Phil Ambo, Christina Boelskifte
Tilrettelagt i samarbejde med: Storm Møller Madsen
Se Acting In & Outs program og find yderligere informationer her: https://www.husetsteater.dk/acting-in-out-performance-and-activism/
Sóley Freyja Eiríksdóttir er kandidatstuderende i Teater- og Performancestudier ved Københavns Universitet.