Festuge 1990
Af Erik Exe Christoffersen
”Et vindue mod Øst” var temaet for første del af en festuge-trilogi, startende i 1990, der skulle sætte fokus på først østeuropæisk, så nordisk og til sidst vesteuropæisk kultur. Anledningen var naturligvis Berlinmuren, der var faldet året før.
I 1990 opførte en lang række teatergrupper “En bøn for Europa” på Bispetorv og facaderne omkring torvet. Forestillingen blev set af flere tusinde tilskuere.
Prøve på En bøn for Europa, 1990, Domkirkepladsen Aarhus. Se link og billeder fra forestillingen og fra gruppernes øvrige aktiviteter i perioden.
https://www.aarhusarkivet.dk/records/000316124?search=3
https://www.aarhusarkivet.dk/records/000316075?search=19
Kimbri, Akadenwa, Den Blå Hest, Exment, Ekinox, Williams Cirkus Boxiganga, Rio Rose og Maria Lexa masketeater var nogle af de grupper som opstod i 80erne, som var et gyldent årti for teater i Aarhus. I 1989 lavede en del af grupperne en fælles forestilling i Ridehuset med Else Marie Laukvik som instruktør. Året efter toppede samarbejdet med Åbningen af Festugen 1990 En bøn for Europa på Bispetorvet under initiativ fra Trevor Davies (Generalsekretær, Aarhus Festuge). Grupperne var fordelt på forskellige bygninger og lavede et forløb på en time for omkring 40.000 tilskuere. Forestillingen sprang fra bygning til bygning, Aarhus Teater, Danske Bank, Privatbanken, Provinsbanken, Domkirken og andre facader, hvor alt blev omvendt og vendt på vrangen, så det indre kom frem på vægge. Bankfolk hænger i reb og arbejder, gravide kvinder sidder i vinduer, store dukker folder sig på tagene, billeder fra en engel glider ned fra domkirken, aber og soldater fra filmen Panserkrydseren Potemkin, store maskiner med ild, kor på Aarhus Teater og Leningrads Radiokor, Bel Canto-koret alt synkroniseret til musik af Alantis Transit. I alt omkring 80-100 medvirkende.
Året efter var de samme grupper i København og lave en samlet forestilling i Kanonhallen under titlen Tåbernes indtog.
Årene forinden havde nogle af grupperne lavet en forestilling i Ridehuset (instruktion: Else Marie Laukvik – med megafon).
Omkring 2000 var disse grupper næsten opløste, så man må sige at det fra 1980-2000 var tale om en kulturel blomstringstid for teatergrupper. Det er det kreative Teater-Aarhus som undertiden bliver fortrængt. Men vi glemmer ikke…
Akadenwa i Aarhus og Holstebro 1991
Erik Exe Christoffersen 2024