Anmeldelse af One for the Sea, Teater Fluks på Aarhus Havn
Et sanseligt møde med havet
Teater Fluks’ lydvandring One for the Sea udfolder sig på ’Sustainability Island’, hvor tilskuerne under en vandring hører brudstykker af personlige fortællinger, fakta om havet og deltager i enkle handlinger med fokus på det hav, der forbinder os alle.
Havet har altid været en vigtig dimension i mit liv. Min far var efter sigende en fremragende roer og sejlede desuden som maskinmester. Min mor var evigt forelsket i tanken om at træffe en søofficer – og der var vist flere mulige emner, som kom på besøg. Om sommeren var vi altid med familien på stranden ved Rønne på Bornholm. Vigtig var også onkel Henry, kaptajn på et af ØK’s store østsejlende skibe, som fortalte mageløse historier, når vi gæstede skibet, mens det indimellem lå for anker i Aarhus. Jeg drømte om at komme med som dæksdreng, men det forblev en form for længsel.
Jeg elsker havet og bader året rundt, først senere i livet opdagede jeg, at det også kunne være en farlig modstander. Ligesom de mange flygtninge der forgæves forsøger at nå den den græske ø Lesbos. Havet er hverken godt eller ondt men netop en mægtig naturkraft. Jeg havde derfor bestemt forventninger til denne havne-lydvandring, og jeg blev ikke skuffet.
Sustainability Island
“This is a declaration of love to the sea,” siger Rasmus M.L. Skov, kunstnerisk leder af Teater Fluks, og forestillingens ”styrmand”, til de ca. 30 tilskuere, som er udstyret med høretelefoner. Under vandringen lytter man til fortællinger og en musikalsk lydkulisse af Niels Gade. Turen begynder på Pier 2, og vi får en kort introduktion til forløbet. Der er, udover vores styrmand med radiosender på ryggen, to havfrueagtige kvinder med blå lette flagrende gevandter (Sara Fink Søndergaard og Annikki Wahlöö). Den ene har en jordklode monteret på kroppen. Kloden består af 70% vand ligesom den menneskelige krop. Det er havet, vi stammer fra. Det er der, livet opstod.
Under vandringen hører vi forskellige stemmer fortælle om havet. Vi hører om personlige relationer til vandet, der både kan være dynamisk bølgende, fastfrossen som is, svævende som sne eller dryppende som regn og tårer. Ruten går ud ad stierne på ’Sustainability Island’. Området er helt enestående med mange små rum, forhøjninger, bænke med udsigt, plads til hvile eller snak. Miljøet forekommer lidt kaotisk med små haver, sandbunker, skurvogne og plads til at forskellige skibe kan lægge til: En tomastet skonnert, et forskningsskib fra Universitetet og en militærbåd.
Vi følger ”styrmanden” som med små vink og gesti signalerer den retning, vi skal se imod. Undervejs stopper vi og danner cirkler, hvor vi har hinanden i hånden. Et stop byder på en fælles dans, i et andet stop foldes en stor vandfarvet silkedug ud, og vi laver bølger med stoffet, hvilket får en af havfruerne til at gå under. Vi ser også på skibene i havnen, en sæl ser op på os fra havet, der sænkes et ekkolod, som gør det muligt at høre havets lyde, og endelig får vi en håndfuld sand i næven, som vi ofrer som en håndfuld støv på en gravsten.
Der skabes igennem disse små handlinger mange associationer, som knytter sig til denne vandring. Fortællestemmerne minder os hele tiden om, at forholdet til havet er singulært, personligt og unikt for hver enkelt. Havet har enorme kræfter, det er fuldstændig ude af vores kontrol. Men det forbinder os også, skaber vandveje kloden rundt, og på den måde er vandet også en fælles livsbetingelse.
Forestillingens dramaturgi
Lydvandring er en særlig teaterform, og den her har en kompleks dramaturgi. For det første er der fortællingerne og informationerne om havet som formidles via høretelefoner. For det andet er der den virkelighed, vi bevæger os rundt i: øen, havnen, vandet og vejret. Det er en virkelighed, som vi sanser med kroppen og blikket. Det at der er tale om en kunstnerisk og medial adskillelse mellem det, vi ser og det, vi hører, betyder at vi ser på en ny måde. Det er næsten som om, det er en film, som vi iagttager med underlægningslyd. I og med at vi ikke indtager en stabil position som tilskuere, men vandrer gennem landskabet, aktiveres desuden andre sanser som balancesans, den taktile sans, fornemmelsen for underlaget, temperaturen og vejret. Det skaber en indre ikke-sproglig opmærksomhed og fokusering. Man passer på ikke at snuble, man følger troppen og er i det hele taget opmærksom på både personlige og fælles udfordringer. Dette indre skærpede nærvær kombineres med ”filmen” og oplevelsen af stedets særlige karakter, naturen, de forskellige installationer, skibene, de andre medvandrere, og de som tilfældigvis går rundt på øen eller sidder og snakker.
Forestillingen har en fragmenteret dramaturgi bestående af mange små fortællinger, men de enkle fælles handlinger skaber også et vist fællesskab. Vi står hånd i hånd eller danser. Gad vide hvad den øvrige befolkning på stedet tænker? Tilsyneladende lader ingen sig forstyrre på denne lille plet, hvor det er muligt at tænke og bevæge sig anderledes. Men man føler sig alligevel på en måde lidt udstillet, dog efterhånden på en god måde. Vi får langsomt et særligt blik på havet og omgivelserne.
Udsigten
”Filmen” suppleres med de personlige associationer og oplevelser med havne og vand, og for mit vedkommende en pludselig erindring om en hændelse for omkring 25 år siden. Jeg boede dengang på Skovvejen og kunne se ud over denne del af Århus havn. Udsigten var fantastisk, men dog en smule skæmmet af containere, som dengang lå her, hvor One for the sea foregår. Af en eller anden grund, som jeg ikke husker, blev jeg interviewet til en avis og udfoldede min utopi om, hvad der kunne ske, når dette område blev tilgængeligt, og containerne flyttet til en anden del af havnen. Min utopi handlede netop om et nyt rum med plads til en række sociale aktiviteter, noget beboelse og iværksætterliv og med god plads til rekreativt samvær. Faktisk i stil med ’Sustainability Island’. Og så er øen pludselig lige her. Godt nok mindre, end jeg havde forestillet mig, og omgivet af nybyggede betonslotte, men alligevel en anderledes plet i byen, som jeg ikke rigtig har opdaget før nu. Kom selv og se – med eller uden vandreteater.
Stedet, vandringen og vandtemaet har et klart perspektiv. Vi er forbundet med vandet og vi har et ansvar for, at vi beskytter og yder en omsorg for vandet – uanset i hvilken form vandet optræder og agerer i vindstille, varmt, koldt eller stormende vejr. Havet er som en del af naturen kæmpestort, men bliver i stigende grad påvirket af menneskeskabt intervention i form af stigende vandstand, ophobning af plastik, forurening som udrydder levemuligheder og rovdrift på fiskebestanden. Det påvirker vores individuelle fortællinger og erindringer om livet med havet.
Med One for the Sea lykkes Teater Fluks med at skabe en både fælles og personlig rejse ind i vores forhold til vandet, som forbliver sanselig og konkret, selvom den også er symbolsk for forholdet mellem mennesket og naturen.
One for the Sea spillede ved Pier 2 på Aarhus Havn fra d. 31.05 til d. 07.06 2023
Læs mere her
Idé, koncept og performance: Sara Fink Søndergaard, Rasmus M.L. Skov og Annikki Wahlöö
Stemmer: Maja Kristine Christensen, Lars Stenholt Kirkegaard og Niels Ole Bubandt
Lyd og musik: Niels Gade og Merlyn Silva
Kostumedesign: Talita Oliveira
Produceret af: Teater Fluks i co-produktion med Temporarity Production
Erik Exe Christoffersen, Mag. Art, 1978 er Lektor på Institut for Kommunikation og Kultur (1982 -) og har undervist på Æstetik og Kultur og Dramaturgi i fag som Teatrets æstetik og Kultur, Teaterpraksis og Multimedial produktion. Har blandt andet skrevet’ Serendipitetens Rum – Odin Teatrets laboratorium’ (Klim 2018, sammen med Tatiana Chemi) og ’Vita Danica. Om identitet og danske sange’ (Tina Lauritsens Forlag, 2023).