Valkyriens kamp, Det Flydende Teater, iscenesat af Pelle Nordhøj Kann
Af Annelis Kuhlmann
Ingen start på sommeren uden Det Flydende Teaters udendørsforestilling, og i år er heldigvis ingen undtagelse. Denne gang gælder det Valkyriens Kamp. En særdeles velspillet musikteaterforestilling om den danske forfatterinde og kvindesagsforkæmper Thit Jensen (1876-1957), iscenesat af Pelle Nordhøj Kann og med manuskript af Julie Petrine Glargaard. Forestillingen spilles i parken ved Sophienholm Kunsthal og med udsigt til Bagsværd Sø.
Samme lokation var for et år siden ramme om Det Flydende Teaters forestilling, Annas Verden, om maleren Anna Ancher. Denne forestilling indgik senere i et samspil med den store Anna Ancher-udstilling på Statens Museum for Kunst, hvor man kunne se en stor kvindelig kunstners værker fremstå i deres egen ret og ikke kun som et vedhæng til de kendte mandlige Skagensmalere fra begyndelsen af det 20. århundrede.
Landskabet og musikken
Selve landskabet og parken emmer af dansk guldalder, der også blev betydningsfuld ramme om kulturen ved Sophienholm. Denne ramme giver på en fin måde mulighed for samtidsteatret til at reflektere en problemstilling, der trækker spor i vores kulturhistorie, i dette tilfælde til kvinders ret til at bestemme over deres egen krop.
En lille hvid romantisk træbro forbinder de to stier oppe på kanten mellem parken og søen. Under broen skimter man søen som en åbning ud til en anden verden. Denne åbning udgør den scenografiske baggrund, skabt af Nikolaj Heiselberg Trap, og hvor landskab og dramaturgi mødes i en form for site specific visuelt udtryk.
Valkyriens kamp henviser ikke kun til én Thit Jensen. Det er valkyriens kamp på vegne af kvinder, sådan som forestillingen også har en kollektiv musikalsk afsender med Christine Worre Kann og Marie Louise von Bülow på hhv. keyboard og bas. De er også iklædt sorte kostumer med sortglinsende fjerkraver. Marie Louise von Bülow, der har skabt musikken, er en erfaren komponist til musikteater. Hun skriver også selv sangteksterne, som alt i alt giver en meget sanselig stemning til forestillingen. Musikken får en vigtig funktion, idet den bringer fortællingen ind i vores tid.
Samspillet til Malin Rømer Brolin-Tani og Søren Bang Jensen fungerer fint som den intrige, der nærmest uundgåeligt indtræffer, da Thit Jensens karakter slår sig løs fra de sorte bånd, der som en slags dødsbindinger henviser til kirkegården, som hun ofte opsøgte.
Scenografien har symbolsk nok mange gravsten. De henviser angiveligt til Thit Jensens mor, der fødte 12 børn, hvoraf flere døde som små. Men de etablerer også et brolagt landskab for de mange kvinder, der bukkede under i kampen for det, vi i dag gerne betragter som elementære rettigheder. Scenografien er symmetrisk bygget som skrånende ramper, der i zigzagform når fra parkens voldanlæg ned til en lidt større platform, der fungerer som scene. Denne konstruktion giver skuespillerne mulighed for at bevæge sig i Jannik Elkærs koreografi, der tilføjer selve spillet en dynamik og samtidig også forbinder landskabet med kunstudtrykket. De sorte bånd markerer i øvrigt også forestillingens slutning, da Thit Jensens livsbane når sin ende, og hun udråber sin utrættelige kamp for, at kvinden bør få ret over sin egen krop.
Iscenesættelsen
Iscenesættelsen er lagt i hænderne på Pelle Nordhøj Kann, der er kunstnerisk leder af Teatergrad. I et sikkert greb om fortællingen får vi en sanselig fortælling, der i en musikalsk formgivning indrammer historien om den særlige personlighed, som Thit Jensen var. Ene Øster Bendtsen i rollen som Valkyrien leverer et særdeles vitalt nærvær i sin karakterisering af figuren Thit Jensen, og med masser af henvisninger til de billeder, som er overleveret til eftertiden. Nikolaj Heiselberg Trap har skabt Thits nærmest mytologiske kostume med fjer og sortglinsende dragt; vi ser den cigarrygende Thit, der provokerede ved sin demonstrative nydelse af alt det, som borgerskabet ikke mente sømmede sig for en kvinde. Ene Øster Bendtsens kropsenergi giver med rytmisk sans for både det viljestærke og det bevidst groteske i figuren et nærvær, som på ingen måde bliver patetisk. Hun iklæder sig undervejs det ene kostume efter det andet, flere oven på hinanden, og det bliver en fin illustration af figurens sammensathed.
Nora som startskud
Forestillingen indleder med henvisning til, at Thit Jensen havde været i teatret og set en opførelse af Henrik Ibsens Et dukkehjem, hvor Nora-figuren havde gjort et uudsletteligt indtryk på hende. Denne teatrale rammesætning fungerer fint som en måde til at få tekstuniverset til at rumme et både dokumentarisk og teatralt fiktivt træk. Thit Jensen har en finger med i spillet og hermed markerer hun sin tilstedeværelse i kampen for at synliggøre kvinden i samfundet.
Det er da også tydeligt at teksten er grundigt researchet, og en del berømte citater om Thit Jensen har fundet vej til dramaet, således det berømte citat fra Dagens Nyheder fra 1956, som lyder: ”Forresten er hele mit Liv bygget paa, at jeg elskede min Mor saa højt, og at jeg saa hende lide saa meget – for det gjorde Kvinder dengang! Hun fik tolv Børn, og hun var Krøbling af Børnefødsler”.
Sproget
Sproget i forestillingen fungerer fint med henvisninger til den tid, Thit Jensen levede i. Samtidigt vibrerer mange af sætningerne som et ekko af vores egen tid. Derved rummer forestillingens udsagn tydeligvis også henvisninger til aktuelle kvindepolitiske diskussioner.
Julie Petrine Glargaard, som i årenes løb har skrevet flere tekster til Det Flydende Teater og Teatergrads forestillinger, har til Valkyriens Kamp forfattet et intenst og informationsmættet portræt af forfatterinden, Thit Jensen (1876-1957), der slår gnister. Forestillingens titel Valkyriens Kamp henviser til Thit Jensens sidste roman, Den sidste Valkyrie (1954) om livet efter døden i Odins Valhalla. Det er en allegori over Thit Jensens indsats som forkæmper for kvinderetslige emner, såsom retten til at bestemme over egen krop og det frivillige moderskab. Hun grundlagde Foreningen for Seksuel Oplysning, hvor hun arbejdede sammen med den lidt yngre læge, Jonathan Leunbach. Leunbach hjalp kvinder, der ikke ønskede at gennemføre graviditet til en på den tid ulovlig svangerskabsafbrydelse, en handling der kostede ham et fængselsophold og en flerårig fratagelse af sin lægeautorisation. Den form for historieskrivning indgår også i dramaet.
Det Flydende Teater
Det er allerede en del år siden, Det Flydende Teater indledte sine sommerforestillinger fra bådfarten på Furesøen. Forestillinger som Danner (om Grevinde Danner, 2019), Flygt (om Robert Jacobsen og Poul Henningsen, 2018), Martyren Munk (om Kaj Munk, 2017), Je suis Storm P (om Robert Storm Petersen, 2016), Grinet og døden (om Halfdan Rasmussen, Ester Nagel og Morten Nielsen, 2015) vidner om en linje i et repertoire, der alt sammen er ny dansk dramatik, omhandlende danske kunstnerskikkelser og store personligheder, som gjorde en markant forskel for kunsten som modstandskraft, og som indgår i samtidens kulturarv. Et repertoire, der giver publikum en større og nuanceret fortælling om kulturel identitet.
Thit Jensen, der var fra Himmerland, endte faktisk sine dage i det Bagsværd, der er udsigt til fra Sophienholm. Måske tilføjer netop disse mere eller mindre tilfældige omstændigheder på deres egen måde et perspektiv til forestillingen, som handler om Thit Jensens kamp på kvindekønnets vegne om rettigheder og anerkendelse. Natur, kultur og politik mødes i ét rum.
Thit Jensen var en slagfærdig kvinde, der efter sigende gik med pistol i håndtasken. Hendes mest kendte våben var de mange foredrag, hun holdt. Thit Jensens forfatterskab omfatter både romaner og skuespil. Forestillingen Valkyriens kamp er en fin forestilling, der tilføjer en kampklar nerve til portrættet af Thit Jensen. Den kan varmt anbefales. Jens Andersens biografi Thit Jensen – den sidste valkyrie (1990) kan man nyde i ferien.
Forestillingen spiller fra 30.06.2021 til 13.08.2021 i Parken ved Sophienholm. Derpå tager den på landsturné frem til oktober 2021.
Iscenesættelse: Pelle Nordhøj Kann.
Medvirkende: Ene Øster Bendtsen, Malin Rømer Brolin Tani, Søren Bang Jensen, Christine Worre Kann og Marie Louise von Bülow.
Dramatiker: Julie Petrine Glargaard.
Scenograf: Nikolak Heiselberg Trap.
Koreograf: Jannik Elkjær.
Musiker og sangtekstforfatter: Marie Louise von Bülow.
Kreativ producent: Christine Worre Kann.
Idé og Koncept: Det Flydende Teater.
Fotograf: Per Morten Abrahamsen.
Annelis Kuhlmann er lektor i dramaturgi ved Aarhus Universitet.