Peripeti 25 – værket

Værket

I dette nummer diskuteres værkbegrebets forskellige dimensioner, funktioner og forskydninger: værket som ramme for forskellige dramaturgier samt teatrale og performative formater og præsentationsformer; værket som praksis og koncept; værkets institutionelle organiseringer; værkets afsenderpositioner og tilskuerhenvendelser; værkets autonomi, dets grænser samt overskridelser eller integration af egne grænser; værkets og kunstnerens meta-refleksioner over kunstens og værkets status. Desuden diskuteres praktiske og teoretiske refleksioner omkring værkbegrebet. Refleksioner, der vil indfange en kunst, som skaber forskydninger, forstyrrelser, overskridelser og forandringer i værkbegrebet.