Interview med Simon Vagn Jensen, leder af Odsherred Teater.

Af Ida Krøgholt

Efter at have interviewet festivalleder Thomas Burø under Odsherred Kulturfestival 2013, talte jeg med Simon Vagn Jensen, leder af Odsherred Teater, om egnsteatrets rolle i festivalen.

Det særlige ved Odsherreds måde at lede festugen på, er, at hovedansvaret for udviklingen af programmet og afviklingen af ugen, er placeret uden for teatret. Simon sidder i festivalens styregruppe og er med til at lægge festivalens profil, han er økonomisk ansvarlig og producerer teater, som indgår i festivalen, så teatret er på den måde dybt involveret. Men dels er væsentlige opgaver uddelegeret, og dels er festivalen decentraliseret, da dens aktiviteter er spredt ud over et stort geografisk område uden nogen central by. Med det udgangspunkt kan man formode, at teatrets blik på festivalen får en anden karakter end når det som organisation og sted er den helt centrale aktør – og hvad betyder det egentlig?

Hvilken rolle spillede egnsteatret i Odsherred Kulturfestival 2013 (OK13) – her tænker jeg på at Holstebro har tradition for en festival, der er styret stramt af egnsteatret, i Viborg var egnsteatret også central aktør men med en netværkstanke som organisatorisk idé. Hvordan med Odsherred?

Rollen teatret spiller hænger sammen med hvordan vi agerer som teater: i de sidste 5-7 år har vi på Odsherred teater redefineret os selv. Fokus er skiftet fra tidligere, hvor vi målte os med fx teatre i Kbh. til at være et fokus indad i kommunen. Egnsteatrets virkelighed er afgørende for hvordan dets rolle i festivalen falder ud.

Den virkelighed, der var i Odsherred, er meget afgørende for vores strategi: en gruppe lokale var allerede i gang med at planlægge en festuge, da vi som teater fik små 300.000 fra Kunsten på kanten. Der skete et skifte her, vi lavede en workshop faciliteret af H.C. Holmstrøm, og der blev oprettet en styregruppe men forankret i de centrale personer og institutioner, som allerede var i gang med at planlægge. Så strategien er skabt af nødvendighed og handler samtidig om, hvad vi gerne vil.

Hvordan kom teatrets profil til at præge OK13?

Vi har ikke nogen ambition om at skabe en festival, hvor teatret sætter en kunstnerisk profil. Teatrets markering skete mere indirekte via samarbejdet med Thomas Burø og via de penge vi skaffede til at skabe forestillinger. Teatret spiller en kulturpolitisk rolle på den måde, at vi ikke ser det som teatrets opgave at give Odsherred præcis det, de gerne vil have. Vi ser mere på kulturlivet som en ressource, vi skal være med til at sætte liv i, end vi tænker i at skulle profilere en bestemt teaterform.

Så opgaven og udfordringen er koncentreret omkring det borgerinddragende og erfaringerne med at få engageret området og hverve frivillige osv.?

Med hensyn til borgerinddragelse, er man nødt til at tænke i pay back strukturer og med et slidt ord, bæredygtighed. Og svagheden ved festivalen er, at der ikke har været stærke forpligtende partnerskaber, hvor institutionerne for alvor stiller op. Hvis kulturlivet skal fungere som ressource, skal der være et incitament til at deltage og det, borgerne bidrager med, skal kunne rokke ved deres måde at se deres egen kultur og region på. Kulturproduktion er også at producere nye perspektiver på det hjemlige. I OK13 hentede vi Lukas Matthaei ind til at stå for sådan en borgerinddragende proces, og Krig – du skulle ha været der (sitespecifik i Hørve red.) er et eksempel på den form for kulturproduktion, hvor teaterrammen kan være med til at ændre borgernes eget forhold til stedet. Det er der behov for i Odsherred. Tilflytterne og sommerhusbeboerne har generelt et ret naturromantisk syn på området. Men den del af de lokale, som har boet her i generationer, ser mere pessimistisk på regionen, de ser det som et overset og ressourcesvagt sted, hvor der ikke rigtig sker noget. Sådan noget som verdens længste frokostbord blandede de lokale og sommerhusfolk, og den form for manifestation fik folk til at ranke ryggen og se mod det mulige.

Hvad mener du om Thomas Burøs vision om en årlig festival med egnsteatret som en mere central aktør, hvor festivalen erstatter en af teatrets produktioner? (omtalt i interview med Thomas Burø i evalueringen af Kunsten ude på kanten red.)

At afholde en festival i den størrelsesorden hvert år ville kræve en omdefinering, som vi ikke har ressourcer til. Det, jeg skal tage stilling til lige nu, er derfor ikke hvorvidt vi skal have en festival hvert år, men om vi hvert andet år har råd til at droppe en produktion til fordel for festivalen. Det har vi måske, men det er afhængigt af, om vi kan få etableret nogle forpligtende partnerskaber i regionen. Efter OK13 er der forholdsvis gode odds, det er lidt som i anskuelighedsundervisning: først er alle skeptiske overfor idéen men bagefter klapper man.

Et af de problemer, vi står med, er at kulturværdierne i Odsherred og naturværdierne står i en slags ufrugtbar konkurrence med hinanden. Det gode eksempel på det er Geopark, som er et politisk initieret projekt. Jeg vil påstå, at ¼ af de projekter, OK13 stod for, og som er projekter, der kommer nedefra, fra ’kulturborgerne’, kunne have været Geo Park projekter. Og en af betingelserne for at tænke kontinuitet ind i festivalen vil være, at kræfterne omkring Geopark kan se en idé i det og bidrage med opbakning og økonomisk tilførsel.

Vores situation som egnsteater vil muligvis ændre sig i de nærmeste år, og spørgsmålet er, om de nye egnsteaterkontrakter indirekte vil forhindre os i at videreføre kulturfestivalen. I disse år synkroniseres kontrakterne. Det betyder at alle kontrakter med teatrene genforhandles mod nye kontraktforhold, der træder i kraft i 2017, og hvor det kun er teatrenes kerneproduktioner, der er refusionsberettiget. Det vil begrænse vores produktion af kultur i bred forstand og sikre, at der produceres teater. Men problemet er, at den virkelighed, vi står i, ikke svarer til den måde at sikre kerneydelsen på.

Hvilket udbytte har I evt. fået af Kunsten ude på kanten og samspillet med de andre egnsteatre i projektet? Har der været tale om et konstruktivt benspænd?

 Projektet har skærpet vores krav til festivalen, fx er mottoet Mere kant end udkant jo udsprunget af det samarbejde. Det har været medvirkende til at folk i Odsherred har fået øje på Odsherred.

 

Interviewet med Simon blev lavet d. 18. september 2013.

Efterord: I 2014 blev den kommende festival i Odsherred 2015 annonceret med titlen: GEOPARK ODSHERRED – MERE KANT END UDKANT. Odsherred Kulturfestival og Geopark Festivalen er fusioneret. Målet er at kombinere det bedste fra festivalerne, med fokus på Odsherreds særegne landskab, råvarer, kunst og kulturhistorie. Thomas Burø som ledede OK13 er festivalleder.