Murikamification: Parallelle verdener
Af Erik Exe Christoffersen
Arch8 er et hollandsk ensemble, som kombinerer fysisk kontakt, dans, musik, bevægelse og parkour med interaktion i det offentlige rum. De fem dansere bevæger sig med et konstant flow gennem store og små rum og mellem tilskuerne, som undertiden inddrages. Alt er materiale, forgrund og baggrund og afsæt for danserne, som både løber og springer individuelt og sammen på byens vægge, stænger og skilte. Forestillingen foregår som en vandring i området mellem Musikhuset og Aros i Aarhus.
Tilskuerne følger dansernes rute og den transportable musik, og de udnytter, at vi kender området, men nu bevæger os i såkaldte marginale eller usynlige rum, bruger bagindgangen og bagsiden, parkeringskælderen, bygningens loft og usædvanlige niveauer og trapper. Det betyder, at der skabes en anden virkelighed eller rettere en anden optik på den kendte virkelighed.
Dansernes flow skifter hele tiden rytme, retning, tempo. Men der skabes også små teatrale scener, hvor danserne samles som i et tableau og skaber figurer og billeder eller de påtager sig en slags guide-rolle. Pludselig hænger en danser på en anden med hovedet nedad og benene ”går” på loftet eller i luften eller de placerer sig i en ramme, hvor de får bestemte betydninger. Der dannes således hele tiden nye iagttagelsesmåder og teatraliseringer.
Forskellige iagttagelsesmuligheder
Forestillingen veksler mellem en performativ vandring, hvor vi som tilskuere danner en gruppe sammen med danserne, og hvor vi beskues af mere eller mindre forstående og tilfældigt forbipasserende personer. Samtidig dannes der også en form for fortælling, som relaterer sig til en turist i blomstret blå skjorte og korte bukser som ihærdigt studerer et bykort. Først sidder han ”tilfældigt” på en bænk og er en del af byen, men så dukker han op igen. Og igen. Det viser sig, at turisten er en del af stykket, der i øvrigt i titlen refererer til den japanske forfatter Haruki Murakamis sære dobbelt univers. Murakamis verden er både den reale og den ikke-reale, dvs parallelle verdner som i 1Q84. Det er denne fordobling, Arch8 skaber, ja måske er der flere forskellige verdener. En hvor danserne er i en egen lukket verden med en konstant dynamik, og en anden hvor tilskuerne forefindes og trækkes ind og bruges ikke mindst til slut, hvor alle løber rundt om en stor blodbøg i parken. Så er der også den verden, hvor den fremmede turist findes. Hvad han søger, og hvilken by han er i, ved vi ikke, men ind i mellem kommer han i fokus, som materiale for danserne. Pludselig ligger han med lukkede øjne på parkeringspladsen. Han er ramt af en kokosnød og ligger forslået foran en parkeret bil. Besvimet sandsynligvis for han dukker op senere, og forestillingen slutter med, at han trække danserne ned bag en mur og så er de væk og vi er tilbage i vores virkelighed.
Forestillingen er en vældig smuk fremvisning af, hvordan teatrets performative og teatrale tegn hele tiden skifter. Det er først og fremmest performativ realisme. Som i cirkus udfører de faktisk disse akrobatiske halsbrækkende manøvrer i et dynamisk og varierende tempo, som ligeledes til stadighed varierer i afstand og relation til tilskuerne. Performance er det, som sker i dette rum mellem nogle performere og nogle tilskuere. Men der er også tale om en teatral kommunikation, hvor noget ses som tegn for noget andet. En skuespiller repræsenterer en fiktiv karakter, og scenen som sådan repræsentereret et univers. Det effektive er, at der hele tiden skabes en form for dialog mellem det dynamiske og reelle og det teatralske tegndannende. Uden denne udveksling ville det blive ensformig gymnastik og i længden kedeligt.
Gadeteater
Gadeteater i Danmark har en ganske stolt tradition tilbage til Solvognens Julemandshær 1974 og burde være en tvungen disciplin for alle teatre ikke mindst fordi, det appellerer til tilskueren direkte på gaden og skaber det uventede møde. Men også fordi det organiserer byen på en ny måde. Så forhåbentlig kan ILT og Arch8 give inspiration til gentænkning også i forhold til Aarhus 2017, som forhåbentlig også kommer til at foregå på gaderne.
ILT 15. Arch8 og Erik Kaiel Erik Exe Christoffersen, Lektor i Dramaturgi, Aarhus Universitet