Interview med Jens Svane Boutrup, Teaterchef Bornholms Teater og Mette Zacho, Projektkoordinator
Af Erik Exe Christoffersen og Anne Basse
”Har du lyst til at opleve, hvordan Store Torv kunne være, hvis bilerne var væk og der var plads til at mødes, lære hinanden at kende og bytte oplevelser? Hvis professionelle og amatører mødtes om at skabe kunst, og skellet mellem optrædende og publikum var væk? Den sidste weekend i Bornholms Kulturuge bliver Rønnes store torv sat på den anden ende. Bornholms Teater står i spidsen for en stor kunst- og kulturevent, hvor torve bliver lukket for biler, men til gengæld giver plads for teater, musik, kunst, byttemarked, arkitektur, sang og dans og alle mulige blandformer. Byens kulturinstitutioner, foreninger, uddannelsessteder og de handlende omkring torvet vil samarbejde på tværs om at skabe et fantasifuldt og spændende torv, som også kan inspirere til, hvordan pladsen kan bruges i fremtiden. I de to dage kommer der til at være nogle anderledes byrum på torvet, f.eks. et maritimt hjørne med omvendte træbåde og udspændte sejl, et ungehjørne med containere, åben scene og StreetArt workshop. En særlig event bliver det åbne arkitekturværksted ”Byg dit eget Store Torv”, hvor alle, der har lyst, kan bygge deres drømmemodel af torvet.Vil du være med til at lave det største gademaleri på brostenene, vil du høre historie- fortællinger i en bus, vil du deltage i en workshop med skrot-instrumenter, vil du prøve at male med levende ’menneskepensler’ eller vil du bytte dit syltetøj og dine madopskrifter med andre? Skal vi strikke et kæmpe kunstværk sammen, skal vi danse kædedans på torvet eller synge sammen med byens kor?
Måske vil du se, hvad forretningerne og cafeerne omkring torvet kan finde på, eller bare opleve stemningen på torvet i de to dage, hvor ingen ting bliver som det plejer, og Store Torv slet ikke ligner sig selv? Så kom forbi og se, hvad der sker mellem lørdag middag og søndag aften. Der bliver noget for alle aldre. Alle der har lyst, kan få lov til at bygge deres egen torvemodel i Lego, papir eller andet i det åbne arkitekturværksted. Modellerne bliver gemt og overrakt til borgmesteren som inspiration til det videre arbejde med, hvordan Rønne kan få et attraktivt og levende torv i fremtiden” (Bornholms Kulturuge. Programavis)
Hvilke samarbejd har I haft med de forskellige grupper? Hvilke problemer der har været?
Mette : Vi inviterer jo en helt masse forskellige grupper, institutioner, handlende i starten. Der var så mange, at vi ikke kunne følge personligt op på alle. Der kom fx nogen fra Træbåd Lauget, og ville være med. Vi var ude og kontakte landbrugs 4H, der var begejstret for ideen med et madtelt og overtog ansvaret for deres del. Så det var vi jo meget glade for fordi vi syntes, at det passede så fint ind i konceptet. Ideen om smagsprøver blevet dog ikke kommunikeret godt nok, for der var jo kæmpe portioner og de lavede meget mere mad, end vi havde bedt dem om. Det kan godt være, at det springer budgettet lidt. Men til gengæld var det jo en kæmpe succes. Noget af det, var mere kaotisk end andet fordi vi sent havde fået en koordinator, som af personlige årsager ikke kunne være der søndag, og så skulle det overtages af frivillige, og det havde vi ikke haft langt nok til. Den ene frivillige, der havde hovedansvaret, blev syg midt i processen, så i det lys så synes jeg alligevel at det var ret fantastisk og de frivillige knoklede virkelig for det. Med hensyn til samarbejdspartnere så havde vi en konsulent fra kommunen til at skabe kontakten til de 11 flygtningekvinder, så det var også et fint samarbejde der.
Købte de selv ind og lavede mad for pengene?
Mette: Ja, de skulle så komme med regningen og det var på den måde elastikken blev lidt løs, men det er gået fint faktisk. Og så kom der jo pludselig de her syriske mænd, og spurgte om ikke de måtte bage brød og det kunne vi jo ikke sige nej til. De havde brugt 290 kroner på de der styrtende mængder af lækre brød de stod og delte ud til folk. Og så var det også dem, der sætte gang i den lille fest der. Men der har været mange samarbejdspartnere, må jeg sige. Museet har jo både fundet og lavet de fotos der hang på fotoudstillingen på dørene og så har de lånt os deres kassevogn. Bornholm bibliotek overtog fuldstændig indretningen og styringen af eventyrbussen. Der behøvede jeg overhovedet ikke at tænke på andet end at hyre fortællere. De to busser er vores busselskab, der har lånt dem til os. Det var heldigt at vores strikkekunstdame også er buschauffør, så hun kunne køre dem op. Kongebussen skulle være eventyrbussen og blomsterbussen blev strikkebussen.
Vi vidste jo godt, da vi skulle planlægge, at vi kunne vente os hvilket som helst vejr, og det skulle jo være på torvet, og vi ville undgå festtelte Så kom vi på den med busserne og containere også. Det viste sig så at være ualmindeligt dyrt at få sådan en transporteret. De blev reduceret fra to til en.
Ungdomsskolen stillede op med personale, lydudstyr og så havde de sørget for at kontakte, så vi ikke skulle ud og finde unge, for vi ved jo godt, at det skal være nogen, der kender nogen, så de havde lagt et program.
Der var mindre liv søndag da ungdomsskolen stod af. De havde lavet program for både lørdag og søndag, og så sagde de: ”det bliver regnvejr, så vi kommer ikke”.
Ting tang er en gruppe fra Middelalder centret og vi ville gerne have noget med lys og røg om aftenen og når de alligevel skulle optræde nede i galløkken, så spurgte vi om de ikke ville komme herop og så kørte det af sig selv. Så det er ikke noget vi har brugt folk eller penge på. De kom bare og lavede noget lørdag aften.
Søndag havde vi selv vores latin koncert, der havde fået støtte fra kulturugen som afslutningesbal. Så vi fik afsluttet med maner selvom der ikke var 500 mennesker på torvet .
Vi har selv gjort noget for at få fat i nogle spejdere. Vi havde nogle vildere ideer i starten. Vi ville have haft en hel spejderlejr, men det viste sig at være mere besværligt at slå telte op på tovet fordi vi ikke må slå pløkker i. Så det blev i mindre udstrækning. Men det fungerede godt, de trak jo nogle folk derned til at lave nogle snobrød. Og det vi gerne ville vise var, hvor nemt og hvor billigt man kan lave noget brugervenligt både med møbler og de hængekøjer der blev fremstillet i løbet af dagen. Og det var faktisk en stor succes og så hang det sammen med vores bådtema derved og så var der genbrugsmøbler og møbler fra to forskellige steder på Bornholm, der beskæftiger udfordret unge og en produktionshøjskole. I forhold til genbrugsmøblerne var det også lidt for at vise, at hvis man skal lave noget på store torv, behøver det ikke at koste en million. De havde brugt for under 1000 kroner.
Er der nogen grund til at projektet lå lørdag og søndag?
Jens: Ikke andet end at vi prøvede at ligge det i slutningen af kulturugen, hvor Uden for Sæsonen lå midt i det hele. Fredag går folk på arbejde.
Mette: Vi havde heller aldrig fået lov til at spærre torvet af både lørdag formiddag og fredag, De har spurgt, om vi til næste år ikke kan spærre bare en dag? Der var faktisk mange igennem søndag formiddag. Det er et stort torv og der foregik jo ting inde i busserne og der var faktisk pænt mange til Rakkerpaks forestilling om eftermiddagen og omkring madteltet. Der var nogle maler- projekter, der måtte pakke sammen på grund af regnen. Men pakkede ud igen. Så det var ikke fordi, der ikke var folk. Det er jo heller ikke en rockkoncert, hvor man ligesom tæller om det var en succes med 2000 eller ej. Hele ideen med inklusion og involvering og mange forskellige grupper er jo ret opfyldt i de forskellige steder.
Har kulturugen været inde og sponsorere?
Mette: Kulturugen har givet penge til Rakkerpak gadeteater – de to forestillinger de lavede. Og kultursuppen. Og de har givet penge til Viva, der afsluttede. World music Danmark har givet bidrag til danseundervisning, som oplæg til Viva. Så rondumhols Kommune lokalråd givet en god sum penge til arkitekturværkstedet, som havde sin egen økonomi og så har handlestandsforeningen betalt scenen, som er ret dyr.
Jens: Det har været gennem nogle forskellige faser undervejs, hvor der har været nogle andre ideer. Jeg sidder også i kulturugens bestyrelse og derfor har jeg ligesom sagt, at jeg ikke skal til at lave en ny festuge, når der er en festuge i forvejen. Så hvordan kan man bruge dem på en anden måde. Og der har vi haft nogle forskellige udviklingsseminarer og møder og så videre – i bestyrelsen har vi diskuteret hvad kultureugens fremtid skal være og jeg havde så en plan for, som er noget helt andet vi er endt med. Det var en idé om, faktisk inspireret af Odsherred festival at forsøge at lave en kulturuge, der flytter fra by til by, så man havde en dag i hver by og så kunne vi sætte fokus i samarbejde med de lokale og lavede ting og sager for nu er festen nået til vores by og så drager man videre som en rejse rundt på Bornholm. Det var ideen, som vi diskuterede frem og tilbage, men Kulturugen turde ikke binde an med det, men var bange for ikke at kunne fylde ud næste år. Hvilket jeg ikke er enig i, men det var argumentet. Så tænkte jeg, inspireret af Svaneke hvor de er gode til at arrangere en masse ting selv uden at det behøver at blive initieret fra kommuner Kunne vi gøre noget lignende i Rønne samtidig med at der gennem de senere par år har været debat omkring torvet. Det ville få kastet teateret ind i en politisk dagsorden og prøve at skubbe til nogle ting. Det var en gave at være med i kulturugen, som bliver husstandsomdelt. Folk har længe vidst, at der ville ske noget på torvet, og ligesom der er koncerten Udenfor Sæsonnen, der er udsolgt hvert år, så der kommer en masse mennesker forbi torvet og det er også en måde at hjælpe hinanden på.
Vi var med på kulturugens hjemmeside, hvor der er gode søgefunktioner, og hvor det er let at finde ud af, hvor der sker noget og hvornår det sker og det havde vi ikke kunne få op at stå, fordi alt skulle opfindes fra bunden og det er svært at nå på 3 måneder samt vores høje ambitioner om at institutioner og uddannelsessteder, handlende og foreninger og professionelle amatører skulle arbejde sammen og lave noget helt andet end det, de plejer, på tværs. Det er også svært at få op at stå på så kort tid, det er svært at skaffe frivillige.
Hvad har fyldt mest? Selve kulturugens tema om lyst og jeres undertema om torvets fremtidsperspektiv, det med at ændre torvet, de to ting kan godt hænge sammen, fordi der også er en lyst forbundet med at få bilerne ud og sådan, men når I har kontaktet folk, hvad har så været det vigtigste?
Mette: Det, der har fyldt meget i mit hoved, har været oplægget tilbage fra Odin teatret med involvering og byttehandel, ikke bare i konkret forstand men at vi giver noget og får noget, den har været meget styrende, hvor lyst forbliver i baggrundenden.
Jens: Vi har hele tiden været opmærksomme på, at vi ville have fokus på arrangementet og aktiviteter, der lagde op til at man kunne deltage. Helst ikke for mange ting, hvor man står og kigger på, men meget gerne ting, hvor man er med på en eller anden måde. Det kan så fortolkes bredt. Lysttemaet har ikke fyldt ret meget, men der er jo også en lyst i at vise potentialet i torvet.
Mette: Vi har ikke bare bidraget til torvet men til hele Rønne; de handlende har ikke været særlige aktive. Handelsstandsforeningen har været utrolig hjælpsomme, men når vi skulle have de enkelte butikker men, så mente de ikke, at de kunne finde på noget sjovt og de er alle sammen taget på ferie, fordi det er september, og så siger jeg: tager I på ferie midt i kulturugen? I andre sammenhæng, hvor jeg har arbejdet, har kulturugen jo altid været stor. Og så siger de: ej, det betyder jo ikke så meget her i Rønne, der kommer nogen ind til det der Udenfor Sæsonen. Så på den måde har vi da også bragt en del kultur til Rønne. Men det er da oplagt, at der er forskel på byerne på Bornholm, at Rønne har den størrelse den har, hvor der ikke er de der foreningssammenhold, de handlende har ikke det samme sammenhold og det kan vi selvfølgelig ikke lave på få måneder. Det kunne være sjovt at prøve med flere penge og mere tid, så vi måtte jo gøre, hvad vi kunne. Så selvom det måske ikke blev det helt store samarbejde, så har vi bidraget til at få nogle sendt nogle af de unge dramaskoleelever ind og vendt lidt op og ned på tingene.
Hvor mange er de?
Mette: Der var mange i gang på torvet. Pludselig kom der en tyvebande løbende. Dramaskolen starter deres undervisning tidligere med henblik på at få lavet noget til det her. Og så har vi også samarbejdet med Bornholms amatørscenen, hvor der også var voksne med til at lave nogle af de der små spil under kultursuppen, der ellers foregå i boligkomplekser, hvor der er beboere over det hele, den blev så i højere grad et teaterstykke, hvor de folk, der skulle aflevere, de var iscenesatte i forvejen, og der var også kontaktet naboer i forvejen. Men vi prøvede at gøre opmærksom på det som foregik. Der var danseundervisning, hvor der var dansere ude på gymnasiet og underviste i to dage, hvor underviserne var meget begejstret for at få besøg. Vi havde hyret et salsa band, hvor det så var meningen, at trække nogen ind på torvet, og det at de fik undervisning var for at gøre opmærksom på tovet
Kunne man få hele gymnasiet til at danse samba?
Mette: De var gennem ret mange klasser på de to dage og de synes det var sjovt, men kom ikke. Der var mange fra gymnasiet, fordi vennerne skulle spille i containeren. Og hvis de havde holdt fast i det oprindelige program, så var de nok kommet igen om søndagen. Uddannelsesinstitutionerne var svære at få ind i planen, men gymnasiekoret var med i det store projekt.
Tror I det er muligt at få Kulturugen til at satse på deltagelseskulturen. I har jo skabt en masse kontakter?
Jens: Jeg tror bestemt, at der er meget positiv stemning omkring det. Vi har jo haft kulturugens formand som frivillig hele weekenden og knoklet som en gal inde i madteltet og kunne næsten ikke få armene ned over hvor skønt det var, men kulturugen er i den situation, at den bevillig som ligesom er med 30-40 % af økonomien som betaler, er det kedelige, administration og det, det udløber nu og det er langt fra sandsynligt at den kommer igen, så lige nu er der måske slet ikke nogen kulturuge næste år. Men hvad det så betyder, det er der ikke nogen der ved, hvad betyder, om vi så kommer ned i en kulturweekend eller en kulturnat, fordi der er mange interesser på spil. Kulturugen startede for 10 år siden hvor amtet betalte, der var pengene kommunale og så trak kommunen sig ud og så blev det private sponserer, og pludselig er det nogle private sponserer, der sætter dagsordenen. I øvrigt er vi enormt stolte over at have en kulturuge, hvor halvdelen af midlerne er private, hvor stort set alle andre sådanne ting er finansieret af det offentlige. Jeg vil sige, at det oplagte med sådan et program er at lægge det i juli eller august måned, men på Bornholm giver det ikke nogen mening, fordi der sker så sindssygt meget, så det ville være vanvittigt at lægge noget der. Hvis jeg skal svare lidt mere på spørgsmålet. Jeg snakkede med formanden, mens jeg stod der nede, der sagde, at man kunne prøve at føre dette videre på en eller anden måde, man kan forestille sig, at der var flere, der har lyst til at være med til at bære, så det ikke var nær så stort et pukkelarbejde at arrangere, og man kunne lave måske kun en dag, men vi må se, hvad der sker. Jeg vil gerne være med til at arbejde for sådan noget her igen, men teatret har ikke økonomi til det. Vi kan stille ressourcer til rådighed, men det kræver, at der er nogle andre, der vil lege med. Vi har haft en fantastisk kulturuge, men hvis der ikke kommer nogle penge til at drive for, jamen så bliver det svært og så er vi desværre i en situation på Bornholm, hvor kulturen har gået fri nogle år, men det gør den ikke længere, nu bliver vi ramt.
Teatermediet er godt at tænke i, når man laver kulturuger eller kulturarrangementer. Er I tilfredse med, hvordan I har kunnet teatralisere. Det er vel vigtigt for dig som teater direktør, at man fornemmer at der er en form for teater eller iscenesættelse over dette her?
Jens: I begyndelsen var dette projekt et helt andet sted hvor mine overvejelser gik på at ansætte instruktør, scenograf og så lade dem arbejde med lokale grupper og prøve at iscenesætte, men med den relativt begrænsede økonomi, der alligevel var, og det, at vi ikke har så mange skuespillere, der bor her på øen, så skal jeg flyve dem ind, og finde et sted hvor de kan bo i en måned. Og jeg kan så ansætte tre jeg ville ikke få nok for pengene. Jeg kunne ikke lave nok larm på den måde. Så det blev mere en overvejelse om at få mere for pengene. Så hænger det også sammen med en anden dagsorden, som jeg nævnte, vi lavede for et par år siden en forestilling, der handler om bæredygtigheden og hvor meget verden kan bære og hvor meget man selv kan bære. Og i forlængelse af den forestilling, var teateret vært for en konference for bæredygtighed, hvor vi inviterede alle mulige og fasciliterede gruppearbejde hele dagen og prøvede at generere ideer til hvordan man kan arbejde med bæredygtigheden og samarbejder på kryds og på tværs. Det er en aktivitet der i sig selv ikke har noget teater. Men jeg mener vi har skabt en oplevelse, forhåbentligt af sammenhæng og vi har også arbejdet med udstillingen osv., og folk har forholdt sig til torvets historie på forskellig vis. Man kan vel ikke sige er en iscenesættelse som sådan, men det er en affektion, en fortælling man arbejder med på en eller anden måde, det bliver mere indirekte og det har noget at gøre med at vi ikke har ti skuespillere, der gør det her, der er kun mig, der er teatermand her, der er ikke andre kunstneriske kræfter tilknyttet teatret, Det, at gå ind og skabe en debat om torvet og være bannerfører for det, som er en måde at tage en rolle på sig som kulturinstitution, der netop går udover det at lave teater, som du kan købe en billet til. Her kan man nok være svært at genkende som teater i gængs teaterbegreb, men det er måske mere, jeg ved ikke, om man kan kalde det politisk, men det er i hvert fald en måde at forholde sig til noget på og vores strategi som teater er jo at vi vil være bornholmernes teater, vi vil beskæftige os med ting, der har med bornholmerne at gøre og det har vi så fortolket bredt.
Det er jo vores store ønske, at kunne ansætte bare to skuespillere fast for det ville gøre, at vi kunne arbejde på en helt anden måde, men det kan vi simpelthen ikke få pengene til at række til andet end at vi var tvunget til kun at lave noget med to skuespillere og vi har en stor smuk scene, med plads til 300 tilskuere. Men vi har lavet en en form for iscenesættelse, som inkluderede publikum med aktiviteter som var en del af dagligdagen, og som ikke skulle være en forestilling.
Det var en begrænsning, at der ikke var en større kunstnerisk manifestation, ligesom Odin Teatret åbning og afslutning på Festugen i Holstebro. Vi kan ikke blande os på samme måde og det er i udkanten af vores felt, men det bringer os i forbindelse med byen og gør opmærksom på teatret. Mange var forbavsede over at teatret stod bag, men hvem skulle ellers arrangere? Jeg håber at handelstandsforeningen bliver mere aktiv. Cafeerne havde stigende omsætning så måske vil de gå mere ind i noget?
Det er en ny form for tænkning, at teater og de handlende kan samarbejde. Det var vigtigt at det ikke er andre som skal gøre noget ved torvet. Folk skal selv løfte, og det tomme rum kan sætter gang i fantasien. Kommunen har været meget hjælpsom og imødekommende og der var kun meget få som ikke var positive. Vi vil prøve at fokusere på det enkelte. Flyt fx bare 12 parkeringspladser og nogle bænke. Det koster ikke noget. Det er en fortælling vi har skabt og vi har plantet et frø. Lysten til at ind tage rummet. Det er der vi kan gå ind og skabe en rolle ud over at vi laver mere traditionelt teater. Det er en interessant forpligtigelse.
Der bliver lavet en rapport, så vi kan få samlet op med en foto-dokumentation og en sammenfatning af nogle principper. Det er det budskab vi kan overlevere, hvis vi får penge til det. Det er ikke en kampagne for et bilfrit torv, det handler om og ikke at kommunen skal gøre noget. Det er vigtigt at det er en inspiration, hvor vi med eksemplet viser at vi i fællesskab kan lave noget. Den som sælger grøntsager eller laver smykker kan passe ind i en helhed. Og de var villige til at flytte rundt så vi fik en anden dynamik.: Børn i bussen, unge der spiller, indvandre og flygninge der laver spontan dans. Kvinder kunne mødes, gratis mad hængekøjer og små og store rum. Normalt er torvet især om søndagen tomt.
Vi har leveret et produkt og vi håber det forplanter sig, men for mig er det ikke nødvendigvis begyndelsen til en tradition. Jeg håber at nogle vil løfte, men det er ikke en katastrofe, hvis det ikke sker. Vi kan ikke tvinge folk, det vigtige er fx i modsætning til Odsherred at det er folk herfra som arrangerer og at det samler sig. Vores styrke var torvet som en scene, hvor møder opstår og vi har en oplevelse sammen. Det at skabe et mødested, hvor forskellige kulturelle grupper kan spille sammen, og skabe debat. Vi ser det som en form for teaterinteraktion hvor mange var involveret med ganske små ting.
Erik Exe Christoffersen, lektor ved Dramaturgi Aarhus Universitet. Anne Basse, studerende ved Dramaturgi Aarhus Universitet