Enquete til Peripeti 20: Musikteater – Linton, Marthinsen, Colonna, Vetö & Tjørnhøj

Enquete: Peripeti nr 20

Denne enquete om musikteatret er tilrettelagt af Magnus Tessing-Schneider specielt til dette temanummer af Peripeti. For at få flere kunstneriske stemmer på banen stilles fem enslydende spørgsmål til henholdsvis to instruktører, to komponister, en dirigent og en sanger.

Elisabeth Linton

Svenskfødte Elisabeth Linton er til dato den eneste instruktør, der er udgået fra Statens Teaterskole med opera som speciale, og siden 2001 har hun sat operaer og musicals op både i Danmark og i Sverige, Schweiz og Tyskland. På Jyske Opera har hun iscenesat Tjajkovskijs Eugen Onegin (for hvilken hun modtog en Reumert Talentpris i 2004), Gounods Faust, Niels Marthinsens Skriftestolen (som fik en Reumert for Årets Opera i 2007) og Puccinis Tosca, som havde premiere i februar. På Det Kongelige Teater har hun iscenesat Verdis Nabucco og Bent Sørensens Under himlen, og hun stod også for nationalscenens storforestilling De tre musketerer i Dyrehaven i 2010, som blev set af 70.000 mennesker. Derudover har hun bl.a. instrueret Tosca for Opera Hedeland, Händels Alcina og Xerxes for henholdsvis Den Fynske Opera og Den Ny Opera i Esbjerg samt to musicals, Evita og Spring Awakening, for Aalborg Teater. Fremtidige projekter inkluderer den nyskrevne The Gift for Operaverkstan Malmö Opera, Wagners Tristan og Isolde på Den Finske Nationalopera i Helsinki og Joseph Martin Kraus’ Proserpin ved MusikFestspiele Potsdam.

1. Hvad kendetegner en god operakomponist?

Udover at være en god musiker og komponist skal en god operakomponist først og fremmest nære kærlighed til og have en brændende interesse for scenekunst. Han/hun skal interessere sig for den sceniske fortælling og i det mindste være villig til at arbejde med opbygningen af historien og spændingskurven, samt med dramaturgi, undertekster og scenisk timing. Komponisten skal også have stor indsigt i operastemmer. Jo mere han/hun ved – eller finder ud af – om, hvordan stemmen fungerer, og om hvordan scenisk gestaltning fungerer, jo større er chancen for, at visionen bliver til virkelighed. Som operakomponist skal man også ville samarbejde, naturligvis med librettisten og dirigenten, men også med instruktøren og hele det kunstneriske team, sangere og alle de øvrige, der er involveret i og omkring en produktion.

2. Hvad kendetegner en god operadirigent?

For en god operadirigent gælder meget af det samme. Kærligheden til det sceniske udtryk og viljen til at fortælle en historie er naturligvis alfa og omega, og dertil kommer en kærlighed til – eller måske ligefrem en lidenskab for – operastemmen og sangere. En dirigent kan både myrde sangerne på scenen og få dem til at blomstre, og dirigenten bør derfor være lydhør og ånde med dem. Interessen for det sceniske indebærer også, at man formår at holde de tempi, vi er blevet enige om og har benyttet under prøverne. En forestilling kan blive totalt ødelagt, hvis tempoet pludselig er et andet, og hvis den timing, som er blevet opbygget under prøveforløbet, falder til jorden. En operadirigent skal ville samarbejde med instruktøren: han/hun skal værne om og give udtryk for de musikalske behov men også give plads til de sceniske. Opera er bedst, når musik og drama lever side om side, tæt sammenflettede.

3. Hvad kendetegner en god operainstruktør?

Udover sin lidenskab for dramaet rummer en god operainstruktør en lidenskab for musik og for operastemmen: både tekst og musik skal vægtes i analysearbejdet. Han/hun bør også have respekt for den enorme opgave det er at synge en operarolle samt vide, hvordan man hjælper sangerne med at skabe troværdige karakterer på scenen på trods af de udfordringer, de står med. Det er en fordel, hvis en operainstruktør kan orientere sig i partituret, men det vigtigste er at have en god musikalitet samt en dramaturgisk bevidsthed og viden om, hvordan man skaber en scenisk spændingskurve, skønt man ikke kan ændre i partituret (dvs. timing). Det er også vigtigt med en stærk visuel bevidsthed og forståelse. Han/hun skal også have viljen til at samarbejde med dirigenten og sangerne og til at insistere på dramaet samtidig med, at der gives plads til musikken.

4. Hvad kendetegner en god operasanger?

En god operasanger er en syngende skuespiller, som ved, at alt, hvad der gøres på scenen, betyder noget, hvad enten man ønsker det eller ej. Det gælder om at være bevidst om, hvad man formidler, og om at have scenenærvær, selv når man skal synge noget meget krævende. En god sanger har en god teknik og er velforberedt. Først når sangeren er musikalsk fri, er der plads til gestaltning. Som i alt teaterarbejde er det vigtigt at sige ja under prøverne og at være åben for samarbejde. Man kan godt bevare sin integritet af den grund. Gode operasangere ønsker at fortælle historier og er i stand til at være nærværende og levende, både i mødet med kollegerne under prøverne og hver gang de går på scenen – i mødet med publikum.

5. Hvorfor er teater vigtigt i dag?

Teatret som kunstform har en enorm kraft, da det inkluderer alle. I teatret har man til alle tider belyst og bearbejdet menneskets livssituation. Mange andre kunstformer kan det samme, men i teatret har man en unik mulighed for at tale fra menneske til menneske, fra hjerte til hjerte. I vor tid, hvor mange af de mediale udtryk, vi møder hver dag, er redigerede, velfriserede og markedsrettede, og hvor vi desuden kan trykke på start, stop og gentag så ofte vi vil, er teatret et magisk her-og-nu. Det, der sker mellem scenen og publikum, sker kun den ene gang og kan aldrig gentages på nøjagtigt samme måde. Det, der sker på scenen, afhænger desuden af, at der findes en modtager: publikum. I en verden, som bliver mere og mere individualistisk, og hvor mennesker føler sig mere og mere ensomme, er der en værdi i at være afhængige af hinanden.

Niels Marthinsen

Niels Marthinsen, en af de mest fremtrædende danske komponister i dag, har bl.a. skrevet fem operaer. Kammeroperaen Kærlighed og forræderi (1997) er et psykodrama, der foregår i Berlin efter Murens fald og har libretto af Stig Dalager. Maestro (2001), som udspiller sig på et plejehjem for operasangere, er inspireret af en dokumentarfilm om det virkelige Casa Verdi i Milano, mens Skriftestolen (2006) er et bredt anlagt romantisk drama, som bygger på Christian Winthers novelle. Kongen af Himmelby (2009) er en satirisk komedie med libretto af Georg Metz, som handler om en entreprenant borgmester, der bringer mindelser om Farums Peter Brixtofte. Og det nyeste skud på stammen, Snehvides spejl (2011), er en genskrivning af det klassiske eventyr i lyset af moderne familieforhold. Karakteristisk for Niels Marthinsens operaer er såvel den tekniske virtuositet, musikken kræver af de medvirkende, som genrebredden, der går fra besk og boblende komik til det store følelsesdrama.

1. Hvad kendetegner en god operakomponist?

At de ikke hænger på træerne.

2. Hvad kendetegner en god operadirigent?

Sublimt håndværk og moderne ledelsesstil – ikke nødvendigvis i den rækkefølge.

3. Hvad kendetegner en god operainstruktør?

Evnen til at gøre en forestilling til sit eget værk uden, at komponist og librettist opdager det.

4. Hvad kendetegner en god operasanger?

At kunne gøre en rolle menneskelig, gribende og vedkommende, uanset hvor håbløse tekst, noder, instruktion og kostume måtte være.

5. Hvorfor er teater vigtigt i dag?

Opera er en tom skal, som først bliver til kunst, når de ovennævnte vælger at puste liv derind. Vil de hellere puste på noget andet, så farvel opera! Alting har sin tid, men selve kunsten er vigtig i dag og til alle tider. Hvis man har behov for at spørge hvorfor, er man enten politiker, åndsnudist eller begge dele.

Deda Cristina Colonna

Den italienske instruktør Deda Cristina Colonna er dels uddannet som balletdanser og dels som skuespiller, og hun har spillet med i talrige opsætninger, fra Shakespeare over Tjekhov til Genet, i Italien, Frankrig og Tyskland. Hun har desuden en grad i barokdans og fransk-italiensk renæssancedans fra Sorbonne, har forsket i barokdans og arbejdede tidligere for de store italienske operahuse med at koreografere dansene og gestikken til operaer og balletter fra det barokke og klassiske repertoire. Af hendes egne værker skal især fremhæves danseforestillingen Voluptas dolendi: I gesti del Caravaggio, som hun skabte sammen med harpisten Mara Galassi på baggrund af barokmalerier, og som også er indspillet som film. Derudover har hun instrueret og koreograferet talrige barokoperaer i Italien, Spanien, Østrig, Frankrig og Sverige. I Danmark har hun bl.a. iscenesat Cavalieris La rappresentatione di anima, et di corpo i Koncertkirken på Nørrebro samt Monteverdis Poppæas kroning for Operaakademiet på Takkelloftet. Fremtidige operaopsætninger omfatter Cimarosas Det hemmelige ægteskab på Drottningholms Slottsteater, Händels Aci, Galatea e Polifemo med Concerto Copenhagen og Bo Holtens Gesualdo.

1. 1. Hvad kendetegner en god operakomponist?


Den gode operakomponist er én, hvis musik udformes omkring handling, hvorved den forsyner librettoen med en god nonverbal ramme. Timing er også afgørende: en god komponist er i stand til at tildele hver scene og hver karakter i operaen den rette tid til at udvikle sig.

1. 2. Hvad kendetegner en god operadirigent?

Evnen til at deltage i produktionens koncept og projekt, idet hans/hendes musikalske valg både influerer og lader sig influere af iscenesættelsen, hvorved de dybest mulige forbindelser skabes mellem scenen og orkestergraven.

3. Hvad kendetegner en god operainstruktør?


Evnen til at lytte og integrere den musikalske linje i iscenesættelsen, både i forhold til dramaturgi og til timing. En god operainstruktør er i stand til at skifte mellem en verbal og en nonverbal tilgang til handling for dermed at frembringe et balanceret koncept, der bruger og forstærker begge registre.

4. Hvad kendetegner en god operasanger?


Det er et meget svært job! God sang må tages for givet. Dertil kræves færdigheder udi dans og skuespil og – hvilket er endnu vigtigere – en personlig evne til at frembringe en strøm af energi gennem arbejdet, der omfatter alle de medvirkende og gør dem til et hold. En god operasanger har veludviklede dramatiske anlæg, som dog giver plads til at opbygge et forhold til kollegerne, instruktøren og dirigenten.

5. Hvorfor er teater vigtigt i dag?

Kunsten minder os om, at skønheden kan give os en fornemmelse af retning, når politikerne og økonomien svigter. Teatre er steder, hvor folk samles og forventer at blive overrasket, behaget, berørt. Dette potentiale for opmærksomhed er meget værdifuldt og udgør teatrets betydning i dag og til alle tider.

Tamás Vetö

Den ungarskfødte dirigent Tamás Vetö, der har boet og virket i Danmark siden 1957, er en institution i dansk musikliv, hvor han især er kendt som dirigent af kormusik og ny musik. Han blev oprindeligt uddannet som pianist og dirigent i Budapest, Rom og Paris, hvor han bl.a. studerede hos den berømte musikpædagog Nadia Boulanger, der talte Philip Glass, Gian Carlo Menotti, Ástor Piazzolla og mange andre af 1900-tallets store komponister og dirigenter blandt sine elever. Efter sin ankomst til Danmark var Tamás Vetö i atten år korsyngemester ved Det Kongelige Teater, hvor han også senere virkede som kapelmester, ligesom han virkede som chefdirigent ved Nationaltheater Mannheim 1981-84 og som fast gæstedirigent ved Opéra Municipal i Marseille 1985-92. I 1996 dirigerede han den meget omtalte opsætning af Wagners Nibelungens Ring på Den Jyske Opera (instrueret af Klaus Hoffmeyer), og blandt hans pladeindspilninger kan nævnes operaerne Den kongelige gæst af Hakon Børresen og Belisa af Povl Rosing Olsen.

1. 1. Hvad kendetegner en god operakomponist?


At han finder den rigtige librettist til handlingen. At han er sparsom med ordene – ingen filosoferen. At han kender til sangernes muligheder. Ensembler bruges til dramatiske højdepunkter, og orkestret bruges i rollen som ’digter’. Opera skal synges, ikke skriges.

1. 2. Hvad kendetegner en god operadirigent?

Han er kaptajn og styrmand i én og samme person (og redningsmand). Han er garant for det musikalske forløb. Han ånder med sangerne: leder og følger dem. Han sørger for balancen mellem scene og grav. Han er allestedsnærværende. Han sørger for det ’wagnerske’ hos Mozart og for det ’mozartske’ hos Wagner.

3. Hvad kendetegner en god operainstruktør?


Han tager udgangspunkt i partituret og respekterer komponistens intentioner. Han vælger de rigtige sangere. Han præsenterer operaen i det historiske perspektiv, hvori den er skrevet, og aktualiserer kun, hvis det er en fordel for publikum…

4. Hvad kendetegner en god operasanger?


Det er én, der møder velforberedt til første prøve, som har læst historien og kender baggrunden for handlingen. Én, der er åben for musikalsk og dramatisk instruktion, og som er god til at kaste bolden tilbage. En operasanger skal desuden være smidig og ikke nærtagende.

5. Hvorfor er teater vigtigt i dag?

Teatret har fulgt os siden antikken. Det belærer os, morer os, lader os se os selv i spejlet og hjælper os med at komme videre med vores liv. EJ BLOT TIL LYST. Længe leve KULTUREN!

Line Tjørnhøj

Line Tjørnhøj er autodidakt komponist men har tidligere arbejdet både som sømand og som sygeplejerske. Som sygeplejerske opdagede hun det lydlige univers, der omgiver døende mennesker, og det var bl.a. denne oplevelse, der inspirerede hende til at skrive musik, der tager udgangspunkt i den menneskelige stemme. Hun har siden skrevet for sangere med baggrund inden for såvel opera som jazz, etnisk musik, bulgarsk strubesang og Roy Hart-teknik, ligesom hun arbejder tæt sammen med koreografer og billedkunstnere fra performancescenen. Hendes opera Anorexia sacra (2006) sammenfletter brevvekslingen mellem helgeninderne Clara af Assisi og Agnes af Prag fra 1200-tallet med moderne anorektiske pigers webkorrespondance. Stabat mater (2009), der tager udgangspunkt i den middelalderlige mariahymne, handler om den 16-årige iranske pige Atefah Sahaalah, der i 2004 blev dømt for ”forbrydelser mod kyskheden” og hængt i en kran. Split (2011) er en dokumentarisk operamonolog for cello og solostemme, der bl.a. trækker på komponistens fortid på havet. Som formand for Aarhus Unge Tonekunstnere har Line Tjørnhøj i øvrigt startet projektet coOPERAtion, der gennem fire ’laboratorier’ er med til at skabe en platform for eksperimenterende kammeropera gennem samarbejde mellem scenekunstnere og unge komponister fra Danmark, Sverige, England og Litauen.

1. Hvad kendetegner en god operakomponist?

Opera skaber en særlig udenomsjordisk sfære, hvor vi mennesker frit kan trække på arketyper, religioner, emotioner og mytiske væsener i vores behandling af store eksistentielle spørgsmål. Gode nutidige operakomponister er forandringsagenter i verden. Værkerne spejler sig i vores hyperkomplekse samfundsstrukturer og lader tilhørerne læse sig selv ind i dem. I synkrone bevægelser skaber de en frihed til at opleve mange centre, mange sandheder.

2. Hvad kendetegner en god operadirigent?

Jeg holder øje med dirigenten, som et barn holder øje med sine forældre. Hvis dirigenten ikke er fuldstændigt til stede med hele sit væsen, opfatter jeg vedkommende som psykisk støj i fremførelsen. Jeg opfanger hele det nonverbale sprog i mikrosignaler med det inderste af min opmærksomhed, og hvis der er ’konflikter’, forstyrrer og forvirrer det mig og skaber et metaniveau af private fortællinger. Men når det går godt, skaber de medvirkendes nærvær, præstationer og nydelse en fortælling på et andet niveau.

3. Hvad kendetegner en god operainstruktør?

Visuel overproduktion er anstrengende – og det samme er overdrevent teatralsk brug af f.eks. deklamation og gestik. Jeg vil helt klart forføres gennem øret! Så den gode operainstruktør iscenesætter gennem øret.

4. Hvad kendetegner en god operasanger?

Menneskelig lidelse kan antage mange former, og det eneste instrument, der virkelig er i stand til at vise det brede spektrum af følelser, er den menneskelige stemme: den kan både iscenesætte dramaet, danne ordene og bringe trøst. Dette er muligt, hvis sangerne tør udvide deres vokale udtryk til også at omfatte de basale autentiske lyde, der normalt udtrykker smerte, stor glæde, tilfredshed, hengivenhed og andre ekstreme forhold. Sådan vækkes dramaet til live på scenen.

5. Hvorfor er teater vigtigt i dag?

Teatret er et sted, hvor vi ’selviscenesætter’ os, hvor vi betragter og sammenligner os selv med andre tilskuere i løbet af forestillingen. Allerede hjemmefra forestiller vi os denne gensidige betragten, og vi opsøger de kulturelle oplevelser, hvor vi ved, at vi kan møde nogen, vi gerne vil se og selv blive set af. På denne måde bliver teater og opera til sociale mødesteder, som samtidig behandler vigtige temaer fra vores liv. Kirken har fuldstændigt mistet det momentum i dag, og jeg bruger selv kunsten på kryds og tværs af genrer og kunstarter til at skabe ’ophøjelse’ i mit og mines liv.

Xenia Lach-Nielsen

Siden sin debut i musicalen Hair på Betty Nansen Teatret i 1995 har Xenia Lach-Nielsen navnlig gjort sig bemærket som sanger og skuespiller i musicals og teaterkoncerter. Blandt andet kan nævnes The Black Rider og Laser og pjalter på Betty Nansen, Snedronningen og Casino Moonlight på Østre Gasværk, Den eneste ene i Forum og siden i Glassalen i Tivoli, Matador på Operaen, Nick Cave Teaterkoncerten på Edison samt Sweeney Todd på Aarhus Teater. Hun har også optrådt i filmene Drengene fra Sankt Petri, Kun en pige og Askepop, har udgivet cd’erne Velvet Apple og Trash of Gold og har uddannet sig som sanglærer på Complete Vocal Institute med Cathrine Sadolin som mentor. Desuden har hun sunget titelrollen i Monteverdis opera Poppæas Kroning fra 1643 på Københavns Musikteater i 2011 og er i det hele taget en af de danske sangere, der har bevæget sig mest på tværs af genrer og stilarter.

1. 1. Hvad kendetegner en god opera/musicalkomponist?


Som udgangspunkt bør komponistens drivkraft være lysten til at formidle værkets historie og handling. En god opera/musicalkomponist formår at drive handlingen fremad med melodier eller stemninger, som understreger og tydeliggør den. Det er altafgørende for den sanger, der skal formidle materialet, at det føles meningsfuldt og nødvendigt at synge det – og det er værst, når en mening eller handling gentages for mange gange for musikkens skyld, så man mister oplevelsen af nødvendighed. Her forestiller jeg mig også, at musikken ender med at koble publikum af, så man bliver for bevidst om selve beskuelsesakten.

1. 2. Hvad kendetegner en god kapelmester?

Den gode kapelmester formår at skabe en ubetinget tillid hos sangeren. Der skal være rum og tid til at begå fejl og afprøve muligheder, og der skal herske en atmosfære af gensidig respekt. Det er skønt, når man har en fornemmelse af, at kapelmesteren er den pude, der griber én, hvis man er utryg af en eller anden årsag. Og så er humor en gave…

3. Hvad kendetegner en god instruktør?


At han/hun er afklaret med, hvad der ønskes af materialet og af dem, der skal formidle det: det er altid spændende, når instruktøren har en klar vision og retning samt nogle klare forventninger og ønsker. Hvis sangeren/skuespilleren har en stærk fornemmelse af sin karakter, kan det dog være en fordel at holde igen med for megen instruktion tidligt i processen: ofte findes mange af svarene hos de optrædende selv, og det kan virke dræbende, hvis alt er givet på forhånd. Det er dog instruktøren, der er kaptajn på skibet, og hvis der vakles, mærkes det tydeligt ned gennem hele besætningen.

4. Hvad kendetegner en god sanger/skuespiller?


At han/hun er villig til at stille sig til rådighed for fortællingen, tør åbne op og er nysgerrig og interesseret i at afprøve forskellige sceniske og klanglige muligheder, som måske kan understøtte karakter og handling. En god sanger tager ansvar for sin karakter og forsvarer den til sidste blodsdråbe: man bør være i stand til at sætte sig i karakterens sted. Der er efter min mening intet værre end en sanger, som bare er et stykke dødt kød på scenen, og hvor krop og positur afspejler sangerkroppen i stedet for det menneske, der skal portrætteres.

5. Hvorfor er teater vigtigt i dag?

Det er en gave, at der kan skabes et rum, hvor det kontrollerede menneske kan flygte væk fra hverdagen, give slip og lade tankerne flyde ind i de stærke følelsers land.

Magnus Tessing Schneider er teater- og operaforsker, ph.d. på en afhandling om uropførelsen af Mozarts Don Giovanni og postdoc-stipendiat på forskningsprojektet Performing Premodernity, Stockholms Universitet. Han har iscenesat Poppæas kroning af Monteverdi på Københavns Musikteater i 2011 og instruerer Daphne og Apollos kærligheder af Cavalli på Hofteatret i februar 2014.