Holstebro Festuge: At synliggøre det usynlige
Af Erik Exe Christoffersen
At synliggøre det usynlige: Det kunne være overskriften på oplysningens, psykoanalysens eller marxismens tankesæt. Lektor Michael Böss, Aarhus Universitet (se interview) kalder festugen et dannelsesprojekt for danskhed, ikke som en romantisk nationalistisk enhedskultur, men danskhed som den kulturelle diversitet, der tegner sig i et moderne globaliseret og multikulturelt samfund med og uden grænser.
Odin Teatrets festugeprojekt ligner et sådant moderne oplysnings og dannelsesprojekt, men til forskel fra de fleste oplysningsstrategier, som satser på at skabe synliggørelse i form af forståelse, klarhed og måske endda sandhed, er Odin Teatrets strategi gådefuldhed, det uforståelige, tvetydigheden og følelsen af ikke-at-begribe-alt.
”Jeg tror min opgave er … at give form og troværdighed til det uforståelige, til de impulser, som er en gåde også for mig selv, at forvandle dem til et garnnøgle af handlinger-i-live og overdrage dem til tilskuernes overvejelser, ærgrelser, afsky og medlidenhed…..Vi går ud fra som givet, at en teaterforestilling først og fremmest skal kommunikere. Jeg tror, det er sandt indtil et vidst punkt. Det, som vækker tilskuerne, er den måde skuespilleren er i stand til alkymistisk at skifte fra ubegribelige situationer til øjeblikke, som er helt tydelige, næsten ren information. Denne proces frembringer en tilstand af skærpet liv med indre konsekvenser, som kun teatret kan udløse i mennesket. I sådanne øjeblikke føler vi os som tilskuere stillet over for et afgørende spørgsmål: Hvilken anden virkelighed ligger gemt bag det, der forekommer os at være helt klart? Er klarheden en form for blindhed, manipulation eller censur?” Eugenio Barba i Weekendavisen # 20 19.5.2011 (Se i øvrigt interview med Eugenio Barba: Kunsten ude på kanten – 1).
Festugen er ikke en politisk begivenhed i den gængse forstand, men der er tale om en politisk begivenhed som afselvfølgeliggør den holstebroske virkelighed og får tilskuerne til at undres og dermed rystes i deres vante oplevelse af byen. Festugen skaber en situation, som får tilskuerne til at navigere mellem det genkendelige og det fremmedartede, hvor nye mønstre og forbindelser kommer til syne.
Festugen er én lang iscenesættelse af byen, som skaber en række sanselige brud med dagligdagen. Det kan være vaner, normer for adfærd i diverse institutioner og officielle rum eller brud med den visuelle og musikalske oplevelse af gadens rum, billede og lyd. Festugen er en strøm af aktiviteter, som bryder med dagligdagens tid og rum og det skaber en kreativ situation både for deltagere og for tilskuere. Umiddelbart er det en meget spektakulær begivenhed, som inddrager såvel centrale rum som udkantens store og små rum og ikke mindst en mængde mennesker. Dermed er Festugen et vigtigt led i Holstebros kulturprofil, som satser på et bredt kultur- og uddannelsesudbud for derigennem at stimulere og tiltrække kreative ressourcer (Se interview med H.C.Østerby: Kunsten ude på kanten – 1).
Holstebro fremtræder som en by, der satser på at udvikle det kreative potentiale med et relativ stort uddannelsestilbud inden for såvel klassiske som moderne kunstformer, og som fx gennem festugen formår at få det rige foreningsliv til at mødes og interagere. Derigennem skaber festugen en sammenhængskraft og en stolthed som forbinder byens kulturelle profil med en personlig identitet.
Begrebet om det kreative er ofte knyttet til storbyen og de innovative centre. De kreative potentialer ligger i storbyerne som tiltrækker de kreative ressourcer. Holstebro er et eksempel på en modsat kreativ retning. Det er tydeligt at byen og Festugen ikke forsøger at efterligne storbyens festivaler. Man satser på de nære relationer, og på at det er muligt at skabe en sammenhæng, som er forskellige fra storbyens mere opdelte og kulturelt fragmenterede bykultur (se fx Mette Grith Sørensens personlige artikel: ”Tusind tak for festugen”. Kunsten ude på kanten – 3).
Det, som skaber sammenhængen i Festugen, er tematikken som omhandler mange forskellige kærlighedsformer: Mellem mand og kvinde, mellem et teater og en by og mellem grupper. I kraft af sin kunstneriske anderledeshed skabes en dramaturgisk ramme med gennemførte teatrale og musikalske udtryk.
Dertil kommer en organisatorisk enhed, som signalerer præcision, timing, selvsikkerhed og engagement. Alle ved hvad man skal hvor og hvornår. Det er imponerende med så mange professionelle og ikke-professionelle, danskere og udlændinge, som kunne være et babylonisk sprogkaos. Det synes ikke at være tilfældet, og det må tilskrives Odin Teatret, som i sin relation til de medvirkende tilsyneladende formår at indarbejde en række værdier, som forhindrer ufrugtbar forvirring eller drænet engagement. Tværtimod, selvom deltagerne har en usædvanlig lang arbejdsdag med mange forskellige indslag både i og udenfor Holstebro, optræder de med en smittende energi.
Odin Teatrets ledelsesstrategi for festugen er kompleks. Den retter sig både mod de inviterede teatre, deltagerne i workshops og de lokale grupper og enkeltpersoner. I spidsen står den kunstneriske leder, Eugenio Barba, som med sin allestedsnærværelse og myndige udstråling skaber respekt for projektet. Intet er ligegyldigt, og alle yder det maksimale, fordi det er nødvendigt og vigtigt. Dertil kommer, at de forskellige skuespillere og de administrativt ansatte på Odin Teatret alle fungerer som formelle og uformelle ledere, som trækker på samme værdier, og som deler vilkår med deltagerne. Man er på gaden sammen, spiser sammen, skynder sig af sted i biler eller på cykel, klæder om sammen etc. Det vil sige, at ledelsen er en form for netværk, som har en vertikal struktur og samtidig udgør et net af autonomt besluttende og dirigerende subjekter. Skuespillerne på Odin Teatret er både ledere, pædagoger og kunstnere og formår at springe mellem disse forskellige funktioner, så de ikke flyder sammen (se interview med Frans Winther og Ulrik Skeel i Kunsten ude på kanten – 1).
Som noget helt centralt for ledelsen af festugen er denne fælles respekt for projektet. Det gør det muligt at udvikle en række selvstændige og ansvarlige grupper. Det skaber et optimalt flow, fordi normer og værdier er klart definerede samtidig med at grupper og enkeltpersoner har et stor medansvar, engagement, ejerskab og selvbestemmelse i forhold til konkrete aktiviteter. Det giver et markant overskud, som gør, at alle præsterer over evne, og det skaber samtidig en form for uforudsigelighed og risikovillighed i projektet.
Festugen kunstneriske udtryk er ligeledes kompleks. Odin Teatret og de inviterede gæster repræsenterer fremmedartede globale kunstformer med stylter, sambarytmer, brasiliansk candomble, balinesisk dans, optog af røde postbude, soldater i kampuniform og kommunalarbejdere i uniformer, hybrider mellem gadegøgl, moderne teater og samtidskunst. Cykelteater med cyklister i sort jakkesæt, sorte sko og røde sokker og med hat, installationer, styltescener, klovneforestillinger og karnevalistiske optrin, som fejrer død og genfødsel i samme komplekse billede, er meget forskelligartede udtryksformer, som lever side om side.
Det særlige er, at festugen formår at forbinde denne fremmedartede globaliserede form med genkendelig dansk kultur og kulturtraditioner (fx højskole- og foreningstraditionen). Og festugen forbinder klassiske regelfaste kunstformer som ballet og opera med gøgl og karneval- og performancetraditionen.
Festugen inddrager forskellige lokalgrupper: de gamle med gangstativer, uddannelsesmiljøer, klubber og foreninger, men festugen er også aktivt skabende fx gennem workshops, hvor deltager trænes og får mulighed for at afprøve forskellige materialer, så at de rustes til, når de vender hjem til at benytte organisatoriske og kunstneriske festugeerfaringerne fra Holstebro.
Organiske principper for kreative situationer
Festugen er på ingen måde en ”model” som kan eksporteres. Det er en unik begivenhed i Holstebro, som dog er baseret på nogle centrale principper som muligvis kan benytte som en slags ledetråd i andre sammenhænge.
Festugen skaber en kreativ situation. Overordnet er det et ”indgreb” i en struktur, som forstyrres af indgrebets strukturelle anderledeshed. Forstyrrelsen skaber et ustabilt moment, som tilsyneladende er uden kontrol, men som ikke bryder sammen, fordi situationen er stabiliseret af en given ramme. Denne dobbelthed af ustabilitet og stabilitet muliggør at både deltagere og tilskuere kan tage en risiko, sætte sig på spil og dermed blotte en sårbarhed og en uorden, hvor tilfældet (konstruerede eller uforudsete), misforståelser, fejl, materialets og formernes genstridighed spiller ind i processen. Man kan se tre genkomne dramaturgiske principper i festugen:
En forskudt balance
Faldets effekt er velkendt i en række tragedier (og komedier) som dyrker og forhaler momentet før det endelig fald for netop at fremhæve og forhale tabet af kontrol. Faldet refererer til uheldet som baggrund for kunsten og kunstnerens skrøbelighed, udsathed og fejlbarlighed. Faldet er en brist og en teknik. Festugen rummer med fx stylter og vægklatrere på kirketårnet en række situationer, hvor faldet er en konkret risiko.
Modsætninger
Modsætningerne mellem stor – lille, langsom – hurtig, klog – dum, kendt – ukendt skaber sanselige, mentale og psykiske sammenstød, som er grundlaget for en overraskelseseffekt. Grotesken, vitsen, omvending benytter sådanne grundprincipper som fx en harmonikaspillende isbjørn.
Overførsel af elementer fra en sammenhæng til en anden.
Princippet benyttes i konstruktionen af metaforer i sprog og i billeder. Metaforen er en sammenføring mellem to betydningsfelter, hvor der sker en gensidig påvirkning: fx alderdom som livets aften. Overførslen kan være klassisk opera der opføres i en garage med gamle brandbiler, at en dagligdagshandling som strikning, der udføres i en kunstramme eller at tilskueren møder Hamlet, reciterende den berømte monolog med et kranium i hånden, på et toilet.
Alle tre principper skaber det utænkelige, en form for en skandale, som er en forrykkelse af det normale mønster gennem perspektivskift, sats, afprøvning og begrænsning.
Holstebro Festuge er ikke en færdig pakke, som kan overføres til andre byer i og med der er tale om et mangeårigt samarbejde som har udviklet en kreativ tradition for fest. Men der er en række konkrete principper, som givet kan være et inspiratorisk udgangspunkt. Det er værd at notere sig, at den første festuge, som hed ”Dem tog vi imod”, var særligt knyttet til det historiske bånd, som har udviklet sig mellem Odin Teatret og Holstebro. Og som har skabt en form for fællesidentitet. Man kan sige, at enhver festuge formodentlig er nødt til at finde en sådan sammenhæng, som er med til at skabe et fælles værdigrundlag.
Erik Exe Christoffersen, (f. 1951) Lektor Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet.